Barselsvikariat som Socialpsykiatrisk medarbejder til Psykiatriens Hus

Her har du muligheden for at blive en del af Team Falkevej, som yder bostøtte og indgår i Akut Døgntilbud i Silkeborg Kommune.

Barselsvikariatet er på 37 timer og der er opstart senest 1. juni 2025, gerne før. Varighed vides endnu ikke, men forventes som min. at være året ud. 

Din faglige baggrund kan både være socialrådgiver, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagog.

Team Falkevej arbejder i Psykiatriens Hus og rundt i Silkeborg kommune (primært midtbyen), og er en del af Social-, Psykiatri- og Rusmiddelsektionen, Socialafdelingen i Silkeborg Kommune. 

Vores vision er ”Team Falkevej, et beredskab, der støtter psykisk sårbare borgere”.

Dette betyder, at vi er et team, som har til opgave at varetage og gribe mange forskelligartede opgaver for en blandet målgruppe, som vi ikke nødvendigvis kan få meget viden på forhånd. 

Om Akut Døgntilbud:

Akut Døgntilbud er for borgere, som har brug for en kortvarig indsats og støtte for at få fat i livet igen. Der er seks døgnpladser i alt, og der er et tæt samarbejde mellem region og kommune i Akut døgnilbud, da regionen ligeledes har seks døgnpladser i samme enhed. Ligesom der tilbydes en udekørende indsats til borgere i samarbejde mellem region og kommune.

Målgruppen for tilbuddet er typisk borgere over 18 år med et nedsat psykisk funktionsniveau i form af ADHD, skizofreni, personlighedsforstyrrelse, PTSD, depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og angst.

Om Bostøtten:

Udover døgntilbuddet – varetager teamet også bostøtte. Det særlige ved den støtte, som tilbydes fra team Falkevej er muligheden for at tilbyde udvidet bostøtte, og tilpasse støtten løbende efter behov. Derudover er der også muligheden for kombinationen af både ambulant støtte og døgnophold- velkoordineret og efter behov. 

Bostøtten gives til borgere over 18 år med en betydelig psykisk funktionsnedsættelse. Støtten kan tilrettelægges og ydes i gruppetilbud, virtuelt/digital kontakt, i Psykiatriens Hus, ude i byen eller i borgerens eget hjem.

Lidt om jobbet:

Arbejdsopgaverne består blandt andet af: 

  • Hjælpe til ro og stabilisering via støttende samtaler
  • Omsorg og hjælp til struktur 
  • Risikovurderinger
  • Samtaler med fokus på udvikling af borgernes egne mål 
  • Hjælp til at opsøge støtte fra andre instanser/netværk/frivillighed og tværfagligt samarbejde omkring borgeren.

Dagvagter er, som udgangspunkt, i tidsrummet kl. 7.45-15.45 for vagter i Akut Døgntilbud eller kl. 9.00-17.00 på bostøttedagene. 

Du skal regne med cirka tre weekendvagter over 12 uger. Der kan også være rådighedsvagter alle ugens dage, som er fra kl. 15.30-08.00 (sovende på vagtværelset fra kl. 23.00). Arbejdsplanen forløber i et 12 ugers rul med døgndækning. 

Arbejdsplanen kan løbende forandre sig i takt med opgaverne, men dette varsles og tilrettelægges efter gældende overenskomst.

Derudover vil der være vagter i højtider, helligdage, ferieperioder, som vi fordeler ud fra en fælles dialog om fordeling. 

Der er et stort ønske om at du kan arbejde i uge 30, og at du generelt er indstillet på ikke at skulle afholde ret meget ferie i juli. 

I hverdagene er normeringen i Akut Døgntilbud ca. to medarbejdere i dagvagt til ca. seks borgere. I rådighedsvagter og weekender er du på vagt med en medarbejder fra regionen.

Det har du med dig:

  • En relevant grunduddannelse som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagog eller socialrådgiver 
  • Socialpsykiatrisk viden eller erfaring med recovery-orienteret rehabilitering, empowerment-, forandrings- og motivationsarbejde 
  • Kan indgå positivt, tålmodigt og ydmygt i relationen med andre og samarbejde bredt omkring borgerne
  • Tydelighed i kontakten med borgerne og kollegaer og har øje for afslutning af indsatsen, når det er rette tid
  • Forandringsparathed og evne til refleksion over egen og andres praksis
  • Trives i arbejdet med udsatte borgere og er bevidst om hvordan du passer på dig selv i arbejdet
  • Lyst til faglig udvikling, læring og ansvarlighed ift. at løse dine og teamets opgaver
  • Kan bidrage med at løse udviklingsopgaver 
  • At du er en Teamplayer, men også kan arbejde selvstændig
  • Kørekort (kategori B)

Det kan du se frem til:

  • En grundig introduktion, så du får en god start i dit nye job
  • Et godt kollegaskab i et tværfagligt team med engagerede, erfarne og fleksible medarbejdere 
  • En dynamisk organisation, hvor der forandres løbende for at tilpasse opgaverne
  • Stort fokus på dialogbegrebet og at alles perspektiver har værdi 
  • En unik mulighed for at være med til at udvikle vores fagligt stærke tilbud til en mangfoldig målgruppe, der har brug for sammenhæng og fleksibilitet i deres indsatsforløb

Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Anita Nielsen på tlf. 5157 2755 (send sms forud)

Ansøgningsfrist mandag 21. april 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 24. april 2025.

Telefonisk kontakt vedr. tilbud om samtale mandag 21. april 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Anita Flindt Nielsen +45 51 57 27 55
Lokation: Falkevej, 5, 8600, Silkeborg
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.