Vi søger fire socialfaglige medarbejdere (pædagoger, pædagogiskassistenter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter) til Botilbuddet Marienlund med start 1. november 2024 eller snarest derefter.
Stillingerne er på mellem 30-37 timer pr. uge.
Stillingerne er med blandede dag- og aftenvagter og med arbejde hver 2. weekend. Dette giver flere hverdags fridage.
Vi søger socialfaglige medarbejdere der har lyst og interesse til at arbejde indenfor voksenhandicap.
Vi har et stort fokus på vurdering af borgernes funktionsevne, fastholdelse af færdigheder, og tilpasning af støtte og hjælpemidler i forhold til både borgerens ADL, samt medarbejdernes arbejdsmiljø.
Botilbuddet Marienlund er et botilbud for voksne udviklingshæmmede borgere i alderen 18-87 år, med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Vi arbejder med borgeren i centrum og vægter faglighed, værdighed og engagement, så botilbuddet er et godt sted at komme, bo og arbejde. Der anvendes KRAP som socialfaglig tilgang. Vi har fokus på at borgerne har mest mulig indflydelse på eget liv, og vi støtter og guider borgerne i forhold til ADL, herunder kommunikation, egenomsorg, praktiske opgaver og sociale relationer. Der arbejdes systematisk med dokumentation i forhold til den individuelle plan for borgeren. Desuden arbejdes der i forhold til kvalitetssikring, efter retningsgivende dokumenter og instrukser.
I botilbuddet laver vi aktiviteter for borgerne alle hverdage fra kl. 10-12. Det være sig musik og bevægelse, kreativitet, gå-ture, bus-ture, cykelture med vores sofa-cykel, wellness, snoozelaktiviteter i snoozelrummet eller via vores snoozelvogne.
Vi arbejder tværfagligt, og medarbejdergruppen er sammensat af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælper, kostfaglig, rengøringsassistenter, samt omsorgsmedhjælpere. Vi har en huslæge, hvilket gør at der er regelmæssig lægekonsultation på Botilbuddet.
Vi forventer, at du:
Botilbuddet Marienlund kan tilbyde dig:
Marienlund er et moderne og nytænkende plejecenter, der bl.a. er kendetegnende ved hjemlige og hyggelige rammer, fleksible og innovative løsninger. Marienlund er et samarbejde mellem Socialafdelingen og Sundhed og Omsorg med fokus på innovative løsninger og velfærdsteknologi.
Marienlund rummer 96 boliger til ældre, der drives af Sundhed og Omsorg, samt 24 boliger til udviklingshæmmede med et plejebehov, som er oprettet efter §105 med § 85 støtte, som drives af Voksenhandicap.
Vi er et tilbud i Voksenhandicap Sektionen, der er en del af Socialafdelingen i Silkeborg Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Marianne Ottesen på tlf. 6150 0418.
Ansøgningsfrist torsdag 26. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 4. oktober 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.