Pædagoger/pædagogisk assistenter til Solbo

Vil du være med til at skabe trygge rammer og stærke relationer i et kombineret dag- og døgntilbud med fokus på én borger – og bidrage til en god overgang fra barn til voksen?

Solbo – en del af Børn og Familieafdelingen i Silkeborg Kommune – Vi søger tre nye medarbejdere til et helt særligt projekt: 

  • Et dag- og døgntilbud med udgangspunkt i borgerens eget hjem, med fokus på den vigtige overgang fra barn til voksen.

Vi tilbyder fastansættelser på fuldtid – med opstart efter aftale og senest 1. august 2025. Har du ønsker om andet timetal, så er vi fleksible og klar til dialog.

Om opgaven

Du bliver en del af et lille, dedikeret team, som skal drive et tilbud for én ung borger med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret. Tilbuddet har base i borgerens eget hjem på Solbo, hvor borgeren bor i en selvstændig afdeling.

Her er der fokus på struktur, stabilitet og et genkendeligt hverdagsliv, hvor du som medarbejder skiftevis, vil have rollen som primær omsorgsperson og som backup-medarbejder. Arbejdet tilrettelægges med struktur og relation i centrum – og med aktiviteter som gåture, leg, kreative aktiviteter og små køreture, som giver trivsel og ro i dagligdagen.

Dine opgaver vil bl.a. være, at:

  • skabe stabilitet, tryghed og udvikling i én borgers hverdag
  • indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med borgerens netværk og relevante fagpersoner
  • arbejde med struktur og relationer i overgangen fra barn til voksen
  • arbejde med pædagogiske metoder som KRAP og Low Arousal
  • indgå i både dag, aften og weekendvagter på Solbos døgnafdeling. Pt. Skal man forvente at arbejde hver 2. weekend, men på sigt vil der være mulighed for at arbejde hver 3. weekend.
  • få tæt sparring, supervision og oplæring – samt støtte fra en fast projektleder
  • have mulighed for på sigt at følge borgeren til nyt bosted i Kjellerup

Hvem er du?

Du har måske en baggrund som pædagog, pædagogisk assistent eller har relevant erfaring fra specialområdet, med lignende opgaver. 

Vi vægter personlighed og erfaring højere end specifik uddannelse, men du skal:

  • Have lyst til at gøre en forskel – helt tæt på én borger
  • Kunne arbejde struktureret og forudsigeligt
  • Være rolig, relations stærk og anerkendende
  • Gerne have erfaring i arbejdet med borgere, hvor udadrettet adfærd kan forekomme
  • Være klar på at indgå i et tæt team, hvor samarbejde og ansvarlighed er nøgleord
  • Gerne have kendskab til autismespektrumforstyrrelser og udviklingsarbejde

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt job i et specialpædagogisk projekt med høj faglighed
  • En hverdag, hvor du gør en forskel – konkret og nært
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og en fast projektleder
  • Faglig supervision og mulighed for kurser inden for ASF-området
  • Mentorordning og grundig introduktion med fokus på fx konflikthåndtering, medicinhåndtering og KRAP
  • Mulighed for indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og udvikling
  • En arbejdsplads præget af humor, faglighed og engagement

Hvem er vi?

Solbo er Silkeborg Kommunes døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med varigt nedsat funktionsevne. Vi har en moderne døgnafdeling fra 2019 med plads til 12 børn og unge, og en nyrenoveret aflastningsafdeling med 10 pladser. Solbo ligger tæt på skov og natur og har både snoezelhus og stor legeplads.

Vi arbejder ud fra et fælles pædagogisk grundlag, hvor trivsel, udvikling og livskvalitet er i fokus. Vi prioriterer tværfaglighed, forældresamarbejde og relationelt nærvær – og vi glæder os til at byde nye kollegaer velkommen i dette spændende enkeltmandsprojekt. 

Læs mere på https://solbo.silkeborg.dk 

Se mere om hverdagslivet på Solbo i filmen her, hvor en række medarbejdere fortæller om deres oplevelser og erfaringer.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte projektleder Stine Holde på tlf. 50 49 93 95 hverdage mellem kl. 9.00-15.00 eller mail: Stine.Holde@silkeborg.dk 

Ansøgningsfrist søndag 18. maj 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 23. maj 2025 mellem kl. 8..30 - 12.00.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Stine Holde +45 50 49 93 95
Lokation: Dybdalsvej 13, 8600, Silkeborg, Danmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.