Bliv en del af et varmt og meningsfuldt fællesskab på Rødegård
Er du social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, og drømmer du om et arbejde, hvor du virkelig gør en forskel? Så har vi en spændende mulighed til dig!
På Rødegård søger vi nye kollegaer, der har lyst til at blive en del af vores engagerede team – et sted hvor faglighed, fællesskab og nærvær går hånd i hånd.
Hvad kan du glæde dig til?
Som social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper i Silkeborg Kommune får du mulighed for at videreuddanne dig, du får en række fordele i form af rabatter og adgang til kurser, og så får du en arbejdsplads, som altid stræber efter et godt arbejdsmiljø og en høj faglighed. Se mere på nedenstående link: https://silkeborg.dk/Kommunen/Job/Bliv-SOSU-medarbejder-hos-os
Hvem er du?
Vi leder efter kollegaer, der både har hjertet på rette sted og hovedet fuld af faglighed. Måske er det dig, hvis du:
Om Rødegård:
Rødegård er et demensvenligt plejecenter med 32 boliger, smukt beliggende i Resenbro – midt i naturen og med en betagende udsigt over både Gudenåen og Gudenådalen. Her skaber vi trygge rammer og en meningsfuld hverdag for vores beboere, med fokus på nærvær, respekt og livskvalitet.
Fællesskab og frivillighed i centrum:
Hos os er det ikke kun medarbejderne, der skaber liv og glæde i hverdagen – vi har også en aktiv venneforening, som hjælper med at arrangere hyggelige og meningsfulde aktiviteter for vores beboere. Derudover har vi en række frivillige, som kommer og tilbyder f.eks. gåture og cykelture. Vi værdsætter det nære samarbejde med lokalsamfundet højt. Det betyder, at vi jævnligt har besøg af både dagplejebørn, børnehaver og skoleklasser, præsten til gudstjenester. Det skaber liv, gensidig glæde og en følelse af samhørighed på tværs af generationer.
Vores kerneopgave i sundhed og omsorg er: "Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv"
Kvalitet er det helt store omdrejningspunkt i arbejdet med vores kerneopgave. Vi arbejder målrettet med de rette kompetencer til de rette opgaver. Derfor har vi fokus på faglighed og rollefordeling samt personcentret omsorg og målrettet indsatser hos borgerne.
Vil du vide mere?
For at høre mere om stillingen kan du ringe til: Plejecenterleder Charlotte Olesen på 51 29 30 81.
Du er også velkommen til at ringe og aftale et besøg, hvor du kan møde mig som plejecenterleder, se huset og tale med en medarbejder, så du kan skabe dig et indtryk af din kommende arbejdsplads.
Stillingen er ledig fra 1. juli eller efter aftale.
Ansøgningsfrist er d. 8. juni og der afholdes ansættelsessamtaler i uge 24
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest