Pædagogiske medarbejdere med erfaring til Børnehuset Korshøjvej

Du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent, skolelærer, eller du er medhjælper eller dagplejer med flere års erfaring? Det vi efterlyser, er en person der er faglig velfunderet, og har lyst og erfaring i arbejdet med børn.

 

Børnehuset Korshøjvej er et ungt Børnehus, med så utrolig meget energi på, at skabe en sund og stræk kultur, der gør vores Børnehus til et fantastisk, trygt, legesygt og lærerigt sted at være for både børn og voksne. Så hvis du drømmer om at blive en del af en ny og lækker arbejdsplads, med en skøn beliggenhed ned til sø og skov, stor nyanlagt legeplads med alt hvad børn og barnlige sjæle kan drømme om, en arbejdsplads, hvor trivsel og faglighed er i højsæde, og hvor der i høj grad er plads til, at du kan sætte dit præg på hvordan vi i endnu højre grad, kan levere kvalitetspædagogik og inspirerende rammer for vores energiske og nysgerrige børn, så er det nu du skal slå til.

 

Vores Børnehus er et modulbyggeri, som kan rumme 102 børn, heraf 30 vuggestuebørn fordelt på 2 stuer og 72 børnehavebørn fordelt på 3 stuer. Pr. 1. januar 2026 rummer vores vuggestue 30 børn fordelt på 2 stuer og 45 børnehavebørn fordelt på 2 stuer. På sigt skal børnehuset overflyttes til et permanent nybyggeri, præcis hvornår vides endnu ikke, men forhåbentlig bliver du en del af eventyret.

Medarbejderflokken rummer i dag 17 medarbejder: 7 pædagoger, 7 Pædagogmedhjælper, 2 køkkenmedarbejder og en daglig leder. Du vil blive en del af en velfungerende medarbejdergruppe, med en stærk velvillighed til at samarbejde, et tydeligt fokus på nærvær og omsorg for børnene, og uhøjtidelige temperamenter der rummer en høj grad af latter og selvironi. 

Er du initiativrig, nysgerrig og omsorgsfuld og kan du se dig selv ind i et Børnehus, som brænder for at skabe stærke børnemiljøer og trivsel for alle børn. Så er det dig vi søger. 

Du kan læse mere om vores Børnehus, samt de andre Børnehuse i Virklund- Sydbyen her:  virklund-sydbyen.silkeborg.dk

Vi har lige nu 3 stillinger:

Vi tilbyder for alle tre stillinger:

  • 37 timer/ eller andet efter dit ønske.
  • Fagligt engagerede kollegaer, der er aktive medskaber af det gode arbejdsmiljø.
  • Et stort fokus på høj pædagogisk faglighed og kvalitet ud fra de styrker og ressourcer vi hver især har.
  • Gode læringsmiljøer, hvor udvikling og læring sker gennem leg, og hvor vi har fokus på fællesskabet.
  • Et godt og tæt samarbejde med vores forældre.  
  • En arbejdsplads, hvor vi har ansat to inklusions pædagoger, som yder sparring og forløb når behovet opstår.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

 

Stilling nr. 1 er en ”flyverstilling halvt i vuggestue og halvt i børnehaven”

Foreløbig er stillingen frem til den 1. august 2026, med mulighed for fastansættelse derefter

Vores forventninger til dig der søger ”flyverstillingen”:

  • Du er pædagogmedhjælper, dvs. du er ikke uddannet indenfor det pædagogiske fag, men du har helst erfaring med at arbejde i dagtilbud - vi vil ligge vægt på erfaring.
  • Du holder ikke bare et eller to sabbatår efter gymnasiet, vi søger en medarbejder der kan se sig selv blive i længere tid, og som måske endda ønsker at tage en merituddannelse til pædagog på sigt. 
  • Du brænder for at arbejde indenfor målgruppen 0-6 år.
  • Du vil tage aktiv del i at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Du arbejder nærværende, med forståelse for børnenes ønsker, behov og medbestemmelse.
  • Du har en venlig og anerkendende tilgang til børnene og deres familier, og prioriterer det gode forældresamarbejde.
  • Du er imødekommende, smilende og med et glad og positivt sind.
  • Du bidrager til det gode teamsamarbejde og et sundt arbejdsmiljø.
  • Du er fleksibel ift. arbejdstider og det generelle samarbejde.

 

Stilling nr. 2 er et barselsvikariat i vuggestuen

Stillingen er pr. 1. marts 2026 og frem til ca. 1 marts 2027.

Vores forventninger til dig der søger barselsvikariatet i vuggestuen:

  • Du er pædagogmedhjælper, dvs. du er ikke uddannet indenfor det pædagogiske fag, men du har helst erfaring med at arbejde i dagtilbud.
  • Du brænder for at arbejde indenfor målgruppen 0-3 år.
  • Du vil tage aktiv del i at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Du arbejder nærværende, med forståelse for børnenes ønsker, behov og medbestemmelse.
  • Du har en venlig og anerkendende tilgang til børnene og deres familier, og prioriterer det gode forældresamarbejde.
  • Du er imødekommende, smilende og med et glad og positivt sind.
  • Du bidrager til det gode teamsamarbejde og et sundt arbejdsmiljø.
  • Du er fleksibel ift. arbejdstider og det generelle samarbejde.

 

Stilling nr. 3 er en fast stilling i vores børnehave og ønskes besat hurtigst muligt.

Stillingen retter sig mod en erfaren medarbejder, om du er pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent eller pædagog er ikke så vigtig, vi ser udelukkende på dine erfaringer. 

Vores forventninger til dig:

  • Du skal have mindst 2 års erfaring fra dagtilbud eller lignende.
  • Du brænder for at arbejde indenfor målgruppen 3-6 år.
  • Du vil tage aktiv del i at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Du arbejder omsorgsfuldt og nærværende, med forståelse for børnenes ønsker, behov og medbestemmelse.
  • Du har en venlig og anerkendende tilgang til børnene og deres familier, og prioriterer det gode forældresamarbejde.
  • Du er imødekommende, smilende og med et glad og positivt sind.
  • Du bidrager til et fagligt og professionelt teamsamarbejde og et sundt arbejdsmiljø.
  • Du har et godt overblik og skaber struktur i hverdagens travle stunder.
  • Du er fleksibel ift. arbejdstider og det generelle samarbejde.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her. 

Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte daglig leder: Suzi Miller på telefon 24 85 38 34.

Ansøgningsfrist onsdag den 17. december kl. 12.00. Ansættelsessamtaler sker løbende. 

HUSK at være tydeligt i din ansøgning på, hvilken af de 3 stilling du søger.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Suzi Annie Miller daglig leder +45 24 85 38 34
Lokation: Korshøjvej, 4, 8600, Silkeborg
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.