Kommunerne skal administrere ny lovgivning om arbejdspligten, og i den forbindelse får vi brug for en ny kollega til funktionen som koordinerende sagsbehandler. Du skal forvente både at arbejde med jobparate og aktivitetsparate borgere, som er i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller på overgangsydelse.
Er du nysgerrig, handlingsorienteret, fleksibel og god til at samarbejde, er du måske vores nye kollega.
Om Integration:
Integrationsfunktionen i Silkeborg er en afdeling med 20 engagerede og ambitiøse medarbejdere, som har ansvaret for at tage imod nye borgere med et integrationsbehov, og understøtte deres vej til job eller uddannelse. Du og borger er ansvarlig for de enkelte proceskrav i et ledighedsforløb, men du vil ikke være alene, da virksomhedskonsulenter, indgår som tætte samarbejdspartnere i opgavefællesskabet.
I Silkeborg Kommune prioriterer vi, at medarbejdere løbende arbejder med individuelle udviklingsmål, og fælles læringsmål. Derfor er det vigtigt, at du er indstillet på at åbne din praksis, invitere kolleger og ledere ind og få feedback i dit arbejde.
Det er vigtigt, at du trives med at være tæt på borgeren og være en del af den aktive indsats, hvor du som sagsbehandler er et væsentligt redskab i processen mod job og uddannelse.
Som koordinerende vil du bl.a. fungere som mødeleder i netværksmøder med borgere, afholde coachende samtaler med borgere, og være medansvarlig for undervisning af ledige.
Målgruppen er borgere som er i gang med selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, samt de borgere som er omfattet af arbejdspligten, og som kontinuerlig skal være i gang med beskæftigelsesfremmende aktiviteter.
Rammen for vores arbejde er en myndighedsfunktion med afsæt i beskæftigelsesmålene og gældende lovgivning. Vi arbejder med en coachende og empowerment-orienteret tilgang. Her er fokus på at borgeren er ekspert på egne behov, og hvad der skal til for at komme videre i forhold til arbejdsmarkedet. Dog inden for de lovgivningsrammer vi har. Der kan være stor forskel på de enkelte borgere og hvilken rolle vi som professionelle har fra person til person. Ens for alle er dog, at der er fokus på at hjælpe borgere til at være så uafhængige og selvstændige som muligt. Vi forventer og forlanger, at borgerne tager ansvar for deres vej til job eller uddannelse.
Arbejdsdagen kan bestå af:
Du er den rette medarbejder, hvis:
Vi tilbyder:
Du kan læse mere om Silkeborg Kommune på: https://silkeborg.dk/
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vi har meget travlt for tiden, så hvis du har spørgsmål, er det vigtigt du har forberedt det du ønsker svar på.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Bak på tlf. 29 13 70 61, eller teamkoordinator Lise Juul Peltonen på tlf. 61 22 76 30.
Ansøgningsfrist torsdag 24. april 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 29. april 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.