Begivenhedsansættelse som Rengøringstekniker/Driftssupporter

Rengøringsteknikker - Driftssupporter/Tidsbegrænset.
Rengøringen søger en vikar som Driftssupporter snarest.

Tror du også på, at den bedste rengøring opnås i tæt dialog med kunden? Er du grundig og fleksibel på én og samme tid? Og vil du være med til at sætte en høj rengøringsstandard?

Så er det netop dig, vi søger hurtigst muligt.

Om os - dialogbaseret rengøring
Vi har skiftet kontrol ud med dialog. Det betyder, at vi tror på, at dialog, åbenhed og tillid er afgørende for, at vi kan levere en verdensklasse service og rengøring til vores kunder. Og det skal du også tro på.

Det kræver, at du kan lytte til kundes behov, og ud fra disse behov og ønsker kan komme med faglige og professionelle inputs til løsning af rengøringsopgaven.

En af vores uddannede rengøringsteknikere fortæller, hvordan det er at gøre rent på en skole:
”Jeg elsker at komme på mit job, fordi jeg har så meget selvstændighed og alligevel så har jeg det inden for en vis ramme. Der er noget, jeg skal nå. Vi har et rigtig godt sammenhold både lærer, elever og ledelse.”

Om dig
Din rengøringsvogn skal være fyldt med:

  • Kompetent og faglig viden
  • Lysten til samarbejde og skabe et godt arbejdsmiljø
  • Stærke kommunikationsevner
  • Godt humør og servicegen
  • Et godt overblik
  • Omstillingsparathed
  • It-kompetencer, da vi bruger tablets som kommunikationsplatform
  • Du skal have et gyldigt kørekort

Du skal kunne tale, læse, skrive og forstå dansk. Desuden skal du gerne være uddannet rengøringstekniker eller indstillet på at tage uddannelsen.

Om stillingen
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er fleksibel fra kl. 4:00.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og 3F, samt aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Dorte Hangaard 29686831, hverdage mellem 9:00-13.00

Ansøgningsfrist den 21/5-26. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Dorte Hangaard Serviceleder +45 29 68 68 31
Kontaktperson:
Dorte Hangaard Serviceleder +45 29 68 68 31
Lokation: Østergade 1, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega