Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge i Silkeborg?
Vi søger en børne- og ungerådgiver til en fast stilling på 37 timer om ugen. Derudover søger vi børne- og ungerådgivere til barselsvikariater på 37 timer om ugen. Stillingerne er til vores distriktsteams.
Vi leder efter dig, der er optaget af at sikre barnets stemme og skabe positive forandringer gennem høj faglighed og stærke relationer.
I Børne- og Ungerådgivningen arbejder vi sammen – med hinanden, med familierne og med vores samarbejdspartnere. Vi tror på, at familier er eksperter i eget liv, og vi arbejder løsningsfokuseret og inddragende for at skabe varige forandringer.
Som rådgiver hos os får du en central rolle i arbejdet med børn, unge og deres familier. Du bliver den gennemgående kontaktperson, der skaber kontinuitet i sagsforløbet. Derudover arbejder vi i makkerskaber hvor loven og/eller sagen kræver det.
Vi ved, at vi skal trives for at yde vores bedste.
Derfor tilbyder vi:
I Børne- og Ungerådgivningen i Silkeborg Kommune lykkes vi sammen, med hinanden, med vores samarbejdspartnere og ikke mindst med de børn, unge og familier, som det hele handler om.
Vi er ca. 100 ansatte opdelt i 7 teams, der alle arbejder med myndighedsopgaverne i forhold til udsatte børn, unge og familier, samt et administrativt team og Familieplejen. De 7 myndighedsteams består af vores modtagelse, 4 distriktsteams, et specialteam og Team Helhedsorienteret Indsats.
Vi er organiseret sådan, at én rådgiver er den gennemgående for familien. Vores modtagelse står for screening i nye sager.
Vil du være med?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Teamleder Vinnie Nielsen tlf. 29 16 09 86 eller Teamleder Sussie Rasmussen tlf. 29 16 09 84.
Ansøgningsfrist torsdag den 12. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 17. november 2026.
Stillingerne er til besættelse fra den 1. december eller snarest muligt.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.