Børnehaveklasseleder til Frisholm Skole

Frisholm Skole er i vækst og derfor søger vi pr. 1. august 2024 en børnehaveklasseleder til vores kommende 0C i en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Frisholm Skole er en folkeskole med en almen del og et inklusionscenter i rivende udvikling med fokus på at skabe livsduelige mennesker. 

Vi tilbyder et fællesskab med høj faglighed og plads til socialt samvær både i teams, afdelinger og i det store fællesskab. Vi har et dejligt arbejdsmiljø med fleksibilitet, klare forventninger og højt til loftet.

Frisholm Skole er beliggende i et naturskønt område med Them Hallen og svømmehallen overfor. Der går i alt ca 470 elever på skolen. Eleverne i almendelen kommer både fra Them, Salten og omegn. Inklusionscentret har op til 50 elever, som primært kommer fra den sydlige del af Silkeborg Kommune og er visiteret til en plads i vores inklusioncenter. Du vil blive en del af et fællesskab på ca 65 dygtige medarbejdere på skolen og vil få en hverdag præget af en sund og dialogbaseret samarbejdskultur.

Vi kan tilbyde:

  • Tæt og godt samarbejde med teamkollegerne på årgangen, i indskolingsafdelingen, de lokale børnehaver og SFO 
  • En arbejdsplads med faglig sparring og tæt samarbejde med skolens vejledere og nærmeste leder
  • En spændende skolehverdag, hvor vi benytter os af Co-Teaching med klassepædagogen, KRAP som pædagogisk redskab, elevens stemme i elevsamtalen og arbejder med ”Trivsel på tværs”
  • Teamsamarbejde med kollegaer om planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen
  • Mulighed for undervisningslektioner i indskolingen, hvis der er passende kompetencer
  • En engageret forældregruppe, der bakker op om børnenes hverdag og SFO
  • En skole og lokalsamfund i udvikling og et stigende børnetal
  • En skole med gode fysiske rammer – inde og ude, internationale projekter i Erasmus-programmet, skolehave og skoleskov
  • Gode aktiviteter på tværs af afdeling og skole

Dine kompetencer:

  • Pædagoguddannelse og et godt kendskab til førskolebørn og indskoling
  • En anerkendende tilgang til det enkelte barn, forældre og kolleger
  • Musiske og udelivskompetencer
  • God klasserumsledelse
  • Gode relationskompetencer
  • At du har ambitioner på elevernes vegne.
  • Struktureret og helhedstænkende
  • Bidrager positivt og professionelt til det kollegiale samarbejde
  • Erfaring med og kan skabe et trygt og bæredygtigt forældresamarbejde

Læs mere om Frisholm Skole og Fritidsdelen på skolens hjemmeside: www:frisholm-skole.aula.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Betina Duedal på tlf. 4046 9038 samt evt. aftale besøg.
 
Ansøgningsfrist søndag 26. maj 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 29. maj 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Betina Duedal +45 40 46 90 38
Lokation: Frisholmvej 20, 8653, Them, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.