Børnehaveklasseleder til Virklund Skole

Vi søger pr. 1.august 2026 en børnehaveklasseleder der med almen- og specialpædagogisk tilgang skaber et trygt og  legende læringsmiljø og som ønsker at indgå i en erfaren og udviklingsorienteret medarbejdergruppe på en skole i vækst. 

 

På Virklund Skole tilbyder vi:

En dynamisk personalegruppe og et professionelt arbejdende læringsteam. 

 

Virklund skole

Vi er en velfungerende skole med god trivsel og en ideel beliggenhed i forhold til skov, søer og Silkeborgs kulturelle tilbud. En aktiv forældrekreds støtter op om skolen, som også har et godt samarbejde med lokalsamfundets foreninger og institutioner.

Vi benytter ofte de gode omgivelser i naturen som læringsrum – Udeskole. Vi prioriterer en varieret skoledag og fagdage hver fredag. Vi har arbejdet med kreativitet, fællesskab og dannelse, og dette fokus vil fortsætte i kommende skoleår. Vi er på vores 5. år som MOT-skole.

Virklund Skole er en folkeskole, der dagligt arbejder for at fastholde og skabe et anerkendende og trygt fællesskab i en vedkommende hverdag præget af høj faglighed. Virklund Skole er en skole i vækst. Vi er to-sporet med ca. 520 elever og kigger de kommende år frem mod at blive tresporet.

På Virklund Skole udfoldes ”Silkeborg-aftalen” i et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med et godt arbejdsmiljø til følge.

 

Vi har brug for:

En fagligt dygtig, samarbejdsorienterede og nysgerrig børnehaveklasseleder, der mestrer tydelig og velovervejet klasserumsledelse.

Du er didaktisk velfunderet og sammen med kollegaer og ledelse interesseret i at videreudvikle den gode undervisning med almen-pædagogisk og specialpædagogisk tilgang. Vi arbejder med en kultur, hvor man som medarbejder er i stand til at reflektere og forholde sig til egen og kollegers praksis og tør byde ind i det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og lærere.

Vi har brug for, at du har en naturlig lyst til at arbejde med de yngste elever i indskolingen, hvor du med relationskompetence i spil, er en tydelig voksen for eleverne. Derudover vægter vi højt at du kan være en god sparringspartner for både forældre, kollegaer og ledelse. Vi forventer, at du som lærer har eleven som centrum for dit arbejde. Du skal desuden brænde for at undervise på kreative og spændende måder, så vi sammen får skabt den bedste dag for eleverne på Virklund Skole.

Stillingen er som udgangspunkt 34 timer pr. 1.august 2026

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lise Haun på tlf. 20416630 eller skoleleder Naja Falsig på tlf. 24 91 24 42.

Vi vil opfordre til at søge nærmere oplysninger på skolens hjemmeside: virklund.aula.dk 

Ansøgningsfrist senest søndag 14. juni 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag den 17.juni fra kl. 15.30. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid
Kontaktperson:
Lise Haun Hjøllund pædagogisk leder +45 20 41 66 30
Lokation: Thorsøvænget 1, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega