- fast stilling fra 1. august 2026
Funder er et område i vækst og udvikling, og dette smitter positivt af på Daginstitutionen Funder. Ønsker du at blive en del af en ambitiøs daginstitution i udvikling med engagerede og kompetente kollegaer, så læs endelig videre.
Børnehuset Damgårdsvej er et integreret børnehus, der den 1. oktober 2025 flyttede ind i helt nye, moderne rammer på Damgårdsvej. Børnehuset har plads til 229 børn fordelt på fire vuggestuegrupper og syv børnehavegrupper. På nuværende tidspunkt er vi 50 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn.
Børnehuset Damgårdsvej er en profilinstitution, og vi skal i gang med en certificering inden for Æstetik, Kultur og Natur. For os hænger kultur og æstetik tæt sammen, da begge områder støtter børnenes forståelse af og mulighed for at udtrykke sig i verden. Kultur giver børnene et fundament af normer, traditioner og værdier, mens æstetikken giver dem mulighed for at opleve, skabe og fordybe sig. Naturen er en vigtig del af vores hverdag, og vi er ude i al slags vejr.
Vi søger en børnehavepædagog, der har lyst til at være med til, at videreudvikle vores børnehave og bidrage aktivt til et pædagogisk læringsmiljø, hvor leg, fællesskab, æstetik og nysgerrighed er i centrum.
Hos os er der plads til både dig, der er nyuddannet, og dig, der kommer med erfaring – vi vægter engagement, faglighed og lysten til at gøre en forskel for børnene højt.
Yderligere information:
Hvis du vil vide mere om os og stillingen i Børnehuset Damgårdsvej, er du velkommen til at kontakte daglig leder
Lene Kusk Svane på telefon 24 90 37 60.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist mandag den 11. maj 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.