Børnehuset Korshøjvej er et ungt børnehus med høje ambitioner for både børn og medarbejdere. Vi arbejder målrettet på at skabe et trygt, inspirerende og udviklende børnemiljø, hvor leg, nærvær og høj pædagogisk faglighed går hånd i hånd.
Drømmer du om en moderne arbejdsplads med fantastiske rammer tæt på sø og skov, en stor nyanlagt legeplads og engagerede kollegaer, som brænder for at skabe de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse? Har du lyst til at blive en del af et børnehus, hvor dine idéer bliver hørt, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis? Så håber vi, at du har lyst til at blive en del af vores fællesskab.
Hos os er høj pædagogisk kvalitet noget, vi udvikler sammen. Vi er optagede af at skabe de bedste rammer for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse, og vi tror på, at det kræver både faglig nysgerrighed, stærke relationer og et tæt samarbejde. Derfor prioriterer vi sparring, videndeling og et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar for vores fælles kerneopgave og for hinanden.
Er du initiativrig, nysgerrig og omsorgsfuld, og motiveres du af at indgå i et fagligt stærkt team, som hver dag arbejder for at skabe udviklende børnemiljøer og deltagelsesmuligheder for alle børn, så er det måske dig, vi leder efter.
Om Børnehuset Korshøjvej
Vores børnehus er et moderne modulbyggeri med plads til 102 børn. I dag består huset af to vuggestuegrupper med 30 børn og to børnehavegrupper med 52 børn. På sigt flytter vi ind i et helt nyt børnehus, og vi håber, at du får lyst til at være med på den spændende rejse.
Vi er 17 engagerede medarbejdere bestående af seks pædagoger, ni pædagogmedhjælpere, en pædagogisk assistent, en køkkenmedarbejder og en daglig leder. Du bliver en del af en velfungerende medarbejdergruppe med stærk samarbejdsvilje, høj faglighed og en uhøjtidelig omgangstone præget af humor, latter og selvironi. Vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at vi lykkes bedst, når vi løfter opgaverne i fællesskab.
Du kan læse mere om Børnehuset Korshøjvej og de øvrige børnehuse i Virklund-Sydbyen her:
https://virklund-sydbyen.silkeborg.dk/
Vi tilbyder
Vi forventer, at du
Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud, eller ønsker du at læse om medarbejdergoder, kompetenceudvikling, vores faglige fundament samt visioner og værdier, kan du læse mere på Silkeborg Kommunes hjemmeside.
Praktisk information
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning elektronisk via knappen Ansøg. Husk at vedhæfte relevante bilag.
Ved ansættelse inden for børne- og familieområdet er det en forudsætning, at den person, vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen og Børnehuset Korshøjvej, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Suzi Miller på telefon 24 85 38 34.
Vi glæder os til at høre fra dig.