Er du optaget af pædagogfaglig ledelse, faglig udvikling, relationer og det gode børneliv? Så er det dig vi søger!
Daginstitutionen Buskelund
Daginstitutionen Buskelund er en af 14 daginstitutioner i Silkeborg Kommune, og er beliggende i det nordvestlige Silkeborg.
Vi er fordelt i fire børnehuse:
- Eventyrhuset – en børnehave med plads til op til 67 børn. Eventyrhuset er bygget sammen med Buskelundskolen
- Højen - et børnehus med plads til i 58 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn
- Gården – et børnehus med plads til 60 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn.
- Højgården – et børnehus med plads til 24 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn
Vi er pt. i alt omkring 100 medarbejdere.
Vi anser Daginstitutionen Buskelund som én institution, et fælles vi. Medarbejdere samarbejder på tværs af grupper, team og børnehuse, hvilket bidrager til at skabe helhed, sammenhæng og medejerskab for hele institutionen. Der er gåafstand mellem alle vores huse og vi prioriterer et tæt samarbejde i ledelsesteamet. Vi samarbejder med Buskelundskolen om en fælles pædagogisk platform.
Det pædagogiske fundament i Daginstitutionen Buskelund bygger på:
- Inklusion for alle bl.a. inspireret af principperne fra ’NEST møder dagtilbud’
- Neuropsykologiske udviklingslege og små børnefællesfælleskaber
- Legen som det fundamentale i barnets udvikling og trivsel
Vi har i fællesskab defineret vores kerneopgave:
Sammen med børnene skaber vi en hverdag, der understøtter lyst til at lege og lære, samt mod og evne til at være aktive deltagere i fællesskaber.
I dagligdagen har vi fokus på, at:
- Styrke børnenes selvfølelse gennem en anerkendende og inkluderende tilgang
- Understøtte og fremme sociale kompetencer samt fællesskaber
- Give børnene mulighed for fordybelse og oplevelser i samspil med betydningsfulde andre
- Skabe lege- og læringsmiljøer præget af nærvær, og hvor børnene oplever at blive udfordret på deres kompetencer
- Skabe sammenhæng og helhed i barnets liv, hvor trivsel er omdrejning for udvikling, læring og dannelse
- Alle ansatte har et medansvar for glæde, trivsel og udvikling på arbejdspladsen
Lederteamet består af institutionsleder med daglig base i Eventyrhuset, samt tre daglige ledere.
Vores lederteam er særligt kendetegnet ved:
- Et meget tæt samarbejde med lederfunktioner på tværs af børnehuse
- Fælles møder og fælles pædagogik på tværs
- Et lederteam som vægter psykologisk tryghed – hvor vi tør at være usikre sammen
- Et lederteam der har et fælles pædagogisk grundsyn, og ambitioner for det pædagogiske arbejde
- At vi løfter hinanden og understøtter hinandens trivsel – og har en fremragende humor
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i spændende udvikling
- En dygtig og meget engageret personalegruppe med øje for kerneopgaven
- En engageret og aktiv forældrekreds
- En hverdag med faglige og personlige udfordringer og gode muligheder for udvikling
Vi ønsker en daglig leder der:
- Har fokus på kerneopgaven med involvering og motivation af personalet
- Er interesseret i at indgå i et tæt samarbejde i lederteamet: du er en teamplayer
- Er motiveret for at indgå i et positivt og anerkendende samarbejde omkring den professionelle ledelsesopgave
- Er bevidst om dine egne relationskompetencer i mødet med børn, personale og forældre
- Er god til at kommunikere og kan lede processer
- Har en anerkendende ledelsesstil, og som kan inspirere, motivere og sætte retning for medarbejderne – og sætte rammen for sit eget ledelsesrum
- Har evnen til at skabe struktur og overblik i eget arbejdsliv
Ledererfaring er en fordel, men ikke et krav. Vi forventer dog at du ønsker at tage en lederuddannelse hvis du ikke allerede har det.
Læs mere om os på hjemmesiden buskelund.silkeborg.dk
Du kan læse mere om Politikker og Strategier på 0-18 års området her silkeborg.dk/Kommunen/Politikker-planer-og-strategier/Politikker-0-til-18-aar
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg Kommune, aflønnes stillingen på løntrin 45 + 9.750 kr. årligt (31.3.2000 niveau).
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af dagtilbud Mette Ruggaard Glerup på tlf. 23610123 eller institutionsleder Lisbet Østergaard Larsen på tlf. 23253028. Vi håber du har lyst til at komme på besøg og se vores hus.
Ansøgningsfrist torsdag 12. marts 2026
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag 16. marts 2026, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag 19. marts 2026.
Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Tiltrædelse 1. maj 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.