- et anderledes værkstedsorienteret skoletilbud for unge i 8.-10. klasse.
Passer du godt ind i et værkstedmiljø med træ-, metal-, mad- og fablab, hvor vi arbejder med ”kloge hænder”? Kan du undervise i prøveforberedende dansk og føre dem til eksamen? Og kan du være håndværkeren, der sammen med elever og de andre lærere laver projekter?
Så er du måske den lærer, vi søger til en fast stilling på 30 timer pr. 1. februar 2026 på Højmarkskolen i Silkeborg, afdeling Østerskov.
Du skal ville og kunne noget med unge, som er særligt udfordret i en skolekontekst. Og så har du et særligt talent for at nå derind, hvor læringspotentialet findes, selv om det er gemt godt af vejen.
Tør du samtidig tænke i alternativer og omveje og ikke mindst være en klippe for de unge, der skal lære noget om både skole og livet her hos os? Kan du svare et overbevisende ja, så glæder vi os meget til at høre fra dig.
Måske har undervisning altid været din drivkraft, men det kan også være, at du tidligere har været uddannet indenfor håndværk og først senere har fundet vej til lærerfaget.
På Højmarkskolen arbejder vi med at give udsatte unge mennesker en større tro på sig selv og mod på det videre liv i uddannelse og job. Vi vægter særligt arbejdet med ”kloge hænder” og underviser derudover i fagene dansk, engelsk og matematik.
Udover fag og værksted har vi et øget fokus på praktik, virksomhedsbesøg og gode udfordringer i form af lejrskoler og ture ud af huset.
Prøveforberedende DANSK er det undervisningsmæssige grundlag, du som vores kommende kollega skal have som ballast - med læse/skrive teknologi, som en naturlig integreret del.
Og så skal du kunne varetage undervisningen i et VÆRKSTED.
Du skal være robust, have humor og turde at bruge og grine af dig selv. En vis portion af stædighed og tålmodighed vil uden tvivl også være hjælpsomt. Du bliver en del af et stærkt team, som har et godt og tæt samarbejde midt i en hverdag i højt gear.
Vi er stolte af vores skole og det arbejde vi opnår sammen med vores unge mennesker.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Vistisen, tlf. 24999196.
Du kan også orientere dig på vores hjemmeside Ungsilkeborg.dk under Højmarkskolen.
Ansøgningsfrist er mandag den 15. december 2025. Samtaler forventes afholdt torsdag den 18. december.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg og vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.