Driftskoordinator med stort overblik og planlægningsgen (Værkfører)

Midtjysk Brand & Redning (MJBR) er i en spændende udviklingsfase, hvor vi både styrker vores operative beredskab og professionaliserer vores drift og vedligehold. 

Vi søger derfor en koordinator til at forestå driften på vores værksted. Du skal sikre struktur, fremdrift, planlægning og indkald af service på kommunernes og egne køretøjer, og samtidig kunne give en hånd i værkstedet, når der er behov.

MJBR er delvist finansieret via opgaveløsning for vores ejerkommuner. En væsentlig del af dette er drift af værkstederne i Silkeborg og Viborg, hvor vi servicerer og vedligeholder kommunernes køretøjer. Som driftskoordinator ved MJBR får du en central rolle i at sikre struktur, kvalitet og effektiv planlægning, så vi leverer stabil drift og høj service, for os selv såvel som for ejerkommunerne.

 

Om stillingen

Du bliver vores faglige og koordinerende tovholder for værkstedets hverdag, og den synlige gennemgående person på værkstedet i hverdagene indenfor normal arbejdstid. Hver dag møder ca. 2 mekanikere samt klargøringspersonale ind til en effektiv drift i 4 timer.

Rollen er primært med henblik på effektiv planlægning, koordinering, faglighed og dokumentation for at sikre alle køretøjer i kommunernes flåde er driftsklare.

Du er således bindeleddet til vores ejerkommunes flådestyringsenhed og håndterer opgavekoordineringen hertil.

Vi forventer også, at du kan træde til som udførende mekaniker i perioder med spidsbelastning, ved fravær eller når særligt krævende opgaver opstår. Det kan f.eks. være, hvis en bil står på værkstedet, mens mekanikerne er til brand, øvelse eller lignende, og der hurtigt skal skiftes en pære, et viskerblad, laves et dækskifte eller en dækreparation. Det kan også være, at en opgave blot mangler den sidste hånd, før køretøjet kan komme tilbage i drift i kommunens flåde. Naturligvis uden at miste overblikket.

 

Dine primære opgaver (driftskoordination):

  • Planlægge og koordinere service/vedligehold for kommunens og egne køretøjer, inkl. indkald af køretøjer og prioritering. 
  • Fordele og prioritere opgaver til tilgående vagthold samt planlægge opgaver til weekendens vagthold.
  • Sikre overblik over kommunens og egen flåde og skabe en driftssikker plan, så køretøjer altid er driftsklare og lever op til krav, sikkerhedsstandarder og producentforskrifter.
  • Sparringspartner og vejleder for mekanikere på vagtholdene, samt kvalitetssikrer udført arbejde og følge op på fejl/afvigelser. 
  • Sikre korrekt dokumentation af udført arbejde i egne og kommunale IT-systemer. 
  • Bidrage til at udvikle og forbedre arbejdsgange og processer i værkstedet. 
  • Øvrige driftsopgaver i relation til værkstederne håndteres

 

Når der er behov (mekanikeropgaver)

  • Service, vedligehold og reparation af køretøjer. 
  • Fejlsøgning/diagnosticering – også på komplekse eller kritiske opgaver. 
  • Klargøring og eftersyn af køretøjer. 
  • Mindre opgaver som gør bilen hurtigt kan komme ud at køre igen

 

Samarbejde og snitflader

Du kommer til at samarbejde tæt med afdelingschefen for Drift og Kvalitet, områdeledere fra operativ afdeling, flådestyringen i ved kunden, administration samt eksterne leverandører. 

 

Hvem er du?

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er faglært mekaniker eller har tilsvarende relevant teknisk uddannelse. 
  • Har erfaring med værkstedsdrift og/eller værkførerrolle (planlægning, prioritering, kvalitet). 
  • Har god IT-forståelse og trives med dokumentation og planlægningsværktøjer. 
  • Har en meget struktureret tilgang, kan skabe synligt overblik og prioritere i en travl hverdag. 
  • Er samarbejdsstærk, tydelig i din kommunikation og har faglig autoritet. 
  • Har kørekort kategori B (kategori C er en fordel).

 

Vi tilbyder

  • En nøglefunktion i et beredskab i stor udvikling, hvor du får høj grad af indflydelse på den daglige drift og kvalitet.
  • En hverdag med frihed under ansvar, høj faglighed og gode kollegaer.
  • En rolle hvor du både kan bruge dine koordinationsevner og stadig have hænderne i faget, når det giver mening.
  • Et miljø med fokus på udvikling af medarbejdere.
  • En arbejdsplads med flere personalegode som træningscenter, værksted til egne biler efter fyraften med mere.
  • For den med de rette kvalifikationer vil der mulighed for at indgå i indsatsledervagten. Besidder du ikke nødvendige beredskabsfaglige kompetencer skal du gennemføre uddannelse til brandmand, holdleder og til sidst indsatsleder. 
    Detaljer uddybes ved en ansættelsessamtale. Du er også meget velkommen til at kontakte os så vi kan uddybe, da indsatsledervirke er mere end alene faglige kvalifikationer.

 

MJBR arbejder værdibaseret efter vores 3 kerneværdier:

  • Løsninger med højt niveau
  • Styrken ligger i forskellighed
  • Mere end et arbejde

 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønudspil: Stillingen er indplaceret som viceberedskabsinspektør, Løntrin 37 jf. gældende overenskomst + 16 % arbejdsgiverbetalt pension + evt. forhandling. 

For den rette kandidat hertil betaling for at indgå i indsatsledervagt. Øvrige vilkår forhandles efter gældende rammer og kvalifikationer.

Hvis du tilbydes ansættelse, vil du blive bedt om at fremvise straffeattest. Eventuel helbredsundersøgelse kan indgå afhængigt af beredskabsuddannelse og funktion.

Vi opfordrer alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, religion eller alder til at søge.

Ansøgning

Send ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem senest torsdag den 26. marts 2026. Der vil blive indkaldt til samtale mandag d. 30. marts. 

Ansættelse: 1 maj 2026

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt:

  • Palle Korreborg, Drifts- og Kvalitets Chef, 2362 2984
  • Jonatan Bay Hag, Personaleleder, 2133 1298


Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Bemærk: det er Silkeborg Kommune der håndterer rekrutteringen.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 


 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Palle Korreborg 2362 2984
Lokation: Kejlstrupvej 99 C, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega