Er du fagligt ambitiøs, initiativrig og trives i et mangfoldigt læringsmiljø? Så skal du helt sikkert læse videre, for lige nu søger vi en profil til vores SFO og grundskole.
Sølystskolen ligger i Silkeborgs tættest befolkede bydel, Alderslyst, tæt på byens søer og kulturtilbud. Skolen rummer en grundskole (0.–5. årgang), en udskoling (6.–9. årgang) med idrætsklasser, modtagelsesklasser samt specialklasser for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Med over 720 elever arbejder vi målrettet for, at alle bliver så dygtige som de kan.
Vi vil være en faglig og pædagogisk spydspids, hvor høj faglighed og stærke fællesskaber går hånd i hånd. Vi er landskendt for vores arbejde med sprogbaseret undervisning, hvor vi hver eneste skoledag fastholder et højt ambitionsniveau.
På Sølystskolen arbejder vi ud fra en systemisk anerkendende tilgang, som beskrevet i Silkeborg Kommunes Mindset for Inklusion. Vi fokuserer på muligheder, udvikling og alt det, der lykkes.
Du bliver en del af et team bestående af både erfarne og nye kræfter, med god sparring og fokus på en anerkendende og pragmatisk pædagogik. Et team af kollegaer med en bred vifte af forskellige baggrunde, interesser og kompetencer som glæder sig til at samarbejde med dig. Et team som altid har fokus på at sætte sine forskelligheder i spil, til gavn for børn og unges livsduelighed med henblik, at skabe det gode fritidsliv for alle børn på Sølystskolen.
I denne stilling bliver man klassepædagog i en 0. klasse og indgår samtidig i den daglige drift af skolens SFO.
Der er tale om et barselsvikariat på 34 timer ugentligt.
Ansættelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere Information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Andreas Flint på andreas.flint@silkeborg.dk
Samtaler afholdes løbende, så du skal bare i gang med at skrive din ansøgning. Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen når den rette er fundet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.