Engelsk-, dansk- og kulturfagslærer til Dybkærskolen

- snarest muligt til tidsbegrænset stilling

Brænder du for at udvikle din undervisning i tæt samarbejde med kolleger? Er du optaget af at skabe en spændende og meningsfuld dag for alle elever - så er det måske dig vi står og mangler.

 

Om jobbet:
På grund af længerevarende fravær er vi på udkig efter en dygtig lærer, der snarest muligt og frem til sommerferien kan undervise udskolingens elever i engelsk, dansk og kulturfag. Konkret skal du kunne se dig selv gå ind i et skema, der ved vikariatets begyndelse primært vil indeholde engelsk og co-teaching i dansk, og som i februar også vil indeholde undervisning i dansk og kulturfag. Andre fag og funktioner kan også blive aktuelle – vi glæder os til at høre om, hvilke kompetencer du kommer med.

 

Vi ønsker, at du:

  • Enten har erfaring med, eller har lyst til at arbejde med udvikling og implementering af projektbaseret læring
  • Ser det tætte samarbejde i teams og afdeling som en forudsætning for at kunne lykkes i den daglige praksis
  • Er et engageret og nysgerrigt menneske med empati og et stort hjerte for alle børns kreativitet, læring og trivsel
  • Har faglig, pædagogisk og didaktisk forstand og har mod på at være nysgerrig og undrende sammen med eleverne
  • Har fokus på elevernes potentialer, og ser det som din vigtigste opgave at hjælpe dem med at bruge disse - og at du er klar til at gå de ekstra skridt for dem
  • Ser vigtigheden i et tæt samarbejde med skolens forældre
  • Har gode samarbejdsevner, styr på din klasserumsledelse, samt lyst til at medvirke til at udvikle kreative løsninger på en skole i udvikling

 

Vi tilbyder:

  • En skole, hvor værdierne Faglighed, Fællesskab, Nysgerrighed og Glæde er i centrum og danner grundlaget for vores pædagogisk grundlag, hvor vi tror på, at alle børn kan og vil
  • En skole, hvor vi gør os umage for at give alle børn både deltagelses- og bidragsmuligheder – og derfor tør gå nye veje
  • En skole, hvor det pædagogiske personale arbejder tæt sammen i teams om elevernes læring og trivsel
  • Et spændende og levende miljø med en masse skønne elever og forældre, som bakker op om skolen
  • En inkluderende arbejdsplads, hvor det gode arbejdsmiljø er et fælles ansvar, og hvor målet er, at ingen skal stå alene med opgaven

Stillingen er på fuld tid.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

 

Om os:
Dybkærskolen er en to- til firesporet skole med ca. 680 dejlige elever fra 0. – 9. klasse og et attraktivt fritidstilbud til elever fra 0. – 6. klasse. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund. Vi ser mangfoldighed som en stor styrke, hvilket understøttes af en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse.

Dybkærskolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et aktivt lokalområde med mange idræts- og fritidstilbud. Vi er udskolingstilbuddet for eleverne fra Grauballe og Gødvad skole og har derfor et tæt samarbejde med disse skoler.

Vi er for snart 2 år siden flyttet ind på vores helt nybyggede skole, hvor projektbaseret læring udgør vores pædagogiske og didaktiske ståsted. Det er en forudsætning, at du kan se dig selv ind i den rejse, vi er startet på, hvor et tæt kollegialt samarbejde og masser af tværfaglige idéer blomstrer og bliver til virkelighed.

Vi er cirka 80 ansatte i skole, SFO og klub, og vi arbejder organisatorisk ud fra tanken om en afdelingsopdelt skole, hvor man arbejder tæt sammen i årgangsteam.

Læs mere om os på: dybkaerskolen.aula.dk

 

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte udskolingsleder Janne Højrup Nielsen på tlf. 2179 5123 eller skoleleder Mette Krogslund på tlf. 2461 5295.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Janne Højrup Nielsen +45 21 79 51 23
Lokation: Arendalsvej, 121, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.