Familie og Børnehandicap søger støttepersoner

Er du interesseret i et job, hvor du kan være en støtte for forældre, der har et barn anbragt udenfor hjemmet?

Når man som forældre har et barn anbragt udenfor hjemmet, skal kommunen tilbyde forældrene en uafhængig og neutral støtteperson.

Støttepersonen aflønnes af Silkeborg kommune. 

Omfang af timer vurderes ud fra de enkelte familiers behov og ligger typisk på mellem 4 til 8 timer pr. måneden. Arbejdstiden aftales med de enkelte familier og ligger typisk eftermiddag eller aften. 

Der er tale om tidsbegrænsede kontraktansættelser til konkrete opgaver – ikke faste stillinger. 

Som udgangspunkt tilknyttes du én opgave ad gangen, og vi matcher ansøgere og familier ud fra behov, erfaring og kompetencer.

Opgaven handler om at drøfte problemstillinger omkring anbringelsen, at lytte og give omsorg. 

Opgaven kan også handle om at hjælpe forældrene med at forstå det offentliges spilleregler, hjælpe med forberedelse og evt. deltage i møder med forældrene og kommunen. 

 

Vi opfordrer både mænd og kvinder til at ansøge. Personer med en vis erfaring for arbejde med voksne med særlige behov foretrækkes. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, at du som støtteperson kender til kommunen og de regler, der gælder, når børn anbringes udenfor hjemmet. 

Forventninger til opgaven vil blive defineret i samarbejde med forældrene ved konkrete matchmøder. 

 

Yderligere information: 

Du bedes i din ansøgning blandt andet angive, hvornår du har mulighed for at arbejde, uddannelse og anden erfaring, der kan være relevant ift. en opgave samt nuværende og tidligere beskæftigelse. 

For yderligere oplysninger kan du ringe til Arne Bech på tlf. 51 18 54 20 eller sende en mail til Arne.Bech@Silkeborg.dk

 

Vi indkalder løbende til samtale, når behovet for ekstra støtteperson opstår. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Deltid
Kontaktperson:
Arne Bech +45 51 18 54 20
Lokation: Søvej 1, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om løn i Silkeborg Kommune via KRL

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega