Familie- og Ungekontakten i Silkeborg Kommune søger flere familie- og ungekonsulenter i forbindelse med en opnormering
Efterspørgslen på vores forebyggende og behandlende indsatser er stigende, og derfor udvider vi med syv nye kollegaer.
Har du erfaring med udsatte børn og unge, og vil du være med til at gøre en konkret forskel i udsatte børn og unges og deres familiernes liv? Så er det måske dig, vi søger!
Om os
Familie- og Ungekontakten er en del af Familie og Børnehandicap i Silkeborg Kommune. Vi arbejder med forebyggende og behandlende indsatser for børn, unge og deres familier (0-23 år).
Vores målgruppe har ofte komplekse og sammensatte udfordringer, der kan være sociale, emotionelle, adfærdsmæssige og/eller relateret til fysisk eller psykiske funktionsnedsættelser. Det kan fx være børn og unge med autisme, ADHD, angst, skolefravær, misbrug eller funktionsnedsættelser som følge af udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske vanskeligheder og/eller tilstande
Vi tror på, at børn og unge og deres forældre er eksperter i eget liv. Vores opgave er at støtte, styrke og guide dem med udgangspunkt i deres ressourcer og behov. Det gør vi i tæt samarbejde med familien, deres netværk og øvrige professionelle aktører.
Afdelingen består af 60 dygtige medarbejdere fordelt på fire teams. Ledelsen udgøres af to teamledere og en overordnet leder. Derudover har vi fire faglige koordinatorer, der understøtter kvalitet og faglig udvikling i opgaveløsningen.
Om jobbet
Som familie- og ungekonsulent får du en varieret og meningsfuld hverdag med opgaver som:
Alle indsatser sker med afsæt i Barnets Lov og tilrettelægges i tæt dialog med familien, børne- og ungerådgiver og øvrige fagpersoner og andet netværk.
Du arbejder både i vores lokaler på Aldersrovej 1-3, i borgernes hjem og ude på fx skoler og institutioner.
Om dig
Vi søger pædagoger med erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde.
Stillingen kræver erfaring fra det specialiserede socialområde fx inden for familiebehandling, arbejdet med udsatte børn og unge, eller målgrupper med udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser. Erfaring fra almenområdet (f.eks. skole, dagtilbud eller fritidspædagogik) vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkelig i sig selv, medmindre den er kombineret med tydelig specialiseret viden og praksiserfaring.
Vi har særligt brug for medarbejdere med kompetencer inden for ét eller flere af følgende områder:
Du behøver ikke have erfaring med alle områder, men vi opfordrer dig til at være tydelig i din ansøgning om, hvor dine faglige spidskompetencer ligger, og hvordan de kan bringes i spil hos os.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Vi tilbyder:
Ansættelsesvilkår:
Læs mere om os på: fuk.silkeborgkommune.dk
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at sende en sms, så kontakter vi dig hurtigst muligt, teamleder Søren Stenvang på tlf. 2940 2218 (ikke tilgængelig 10.-12. juni) eller teamleder Gitte S. Knudsen på tlf. 5173 0007.
Ansøgningsfrist mandag 16. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 23. juni 2025.
Invitationer til samtale sendes senest fredag 20. juni 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.