Genopslag - vi søger fortsat den rigtige social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent til Team Fælles Nat i Silkeborg Kommune

Vi fandt desværre ikke den rette kandidat til vores fantastiske team så vi prøver igen. Vi er hverken kræsne eller besværlige men vi har nogle forventninger til vores nye kollega:  

Vi forventer, at du er faglig og vil samarbejdet med kolleger, ledelse og borgere samt at du har lysten til et arbejde hvor du både får ansvar og tager ansvar for dit arbejde. Hvis det lyder som noget for dig så får du til gengæld nogle fantastiske kolleger som hjælper og støtter hinanden, en synlig og nærværende leder og et godt tværfagligt samarbejde med god faglig sparring. 

Det er meget sjældent at 2 nætter er ens, men det er okay for vi kender borgerne og de kender os og har vi brug for hjælp er den aldrig langt væk. 

Mødested: Sundhedshuset, Toldbodgade 29-31, Silkeborg

Hvad går jobbet ud på?

Vi har 8 ruter fordelt i hele kommunen samt 2 sygeplejersker der dækker hele kommunen. Du vil køre din egen rute efter oplæring samt hjælpe på andre ruter ved ferie og sygdom. Du har faste besøg – men skal også kunne træde til i akutte situationer. Det kræver overblik, fleksibilitet og evnen til at holde hovedet koldt, når det går stærkt og du får et varieret og spændende job. 

Det er vigtigt for os, at understrege, at du aldrig er alene på arbejde. Vi er 10 kollegaer på vagt hver nat så hjælpen er kun et telefonkald væk. I teamet passer vi på hinanden og borgeren er i centrum i alle faglige opgaver. Vi har faglig sparring i teamet og vi lærer af hinanden så din viden og kompetencer bliver en vigtig del af teamets samlede faglighed. 

Vores kerneopgave ”Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv” er i centrum for vores arbejde og den vi tager udgangspunkt i når vi møder borgeren. 

Du får stillet bil til rådighed så kørekort er en nødvendighed. 

Hvad får du hos os?

  • En spændende nattevagtsstilling med stor grad af selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen i et nyt team.  
  • Et fagligt stærkt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og borgernære løsninger.
  • Et stærkt team der hjælper hinanden – også kl. 03 om natten
  • Tæt samarbejde og faglig sparring
  • Et individuelt tilrettelagt introforløb, så du føler dig tryg fra start

Vi forventer, du:

  • Kan arbejde selvstændigt og holde struktur i en travl nat
  • Kan sætte i gang selv om natten er stille
  • Er mødestabil og tager ansvar for kvaliteten i arbejdet
  • Har gode samarbejdsevner – også på tværs af faggrupper og vagtlag
  • Smitter med godt humør og positiv energi
  • Har fokus på høj faglighed og udvikling
  • Kan lide det specielle ved at arbejde om natten

Ansættelsesvilkår

  • Fast stilling 
  • 28 timer/uge
  • 7/7-ordning
  • Tiltrædelse 1. december eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist 15. november
  • Samtaler afholdes tirsdag d. 17. november. 
  • Løn efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse

Vil du høre mere?

Så skriv til daglig leder Rikke Gryholt på rikke.gryholt@silkeborg.dk 

 Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver.  
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Rikke Gryholt +45 29 74 86 71
Lokation: Toldbodgade 29, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om løn i Silkeborg Kommune via KRL

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega