Husassistent eller køkkenmedhjælper til Tumlehøjen

Tumlehøjen under Firkløveret søger en husassistent/køkkenmedhjælper på 25-30 timer pr. 1 juni eller snarest derefter. Du vil indgå i vores køkkenteam med den køkkenansvarlige.

Tumlehøjen er normeret til 138 børnehavebørn, 62 vuggestuebørn og ca. 40 personale. Børnene og personalet er på fuldkost, hvilket vil sige at der skal serveres formiddagsmad, frokost (kold, varmt) og eftermiddagsmad.

Vores kok har det overordnede ansvar og sammen understøtter i Firkløverets kostpolitik om sund, varieret og økologisk kost.

Vores forventninger til dig er:

  • Lave pålægsfade
  • Bage brød m.m
  • Tage opvask
  • Snitte grøntsager
  • Er positiv, glad, smilende når du møder børn, voksne og forældre.
  • Kan arbejde selvstændig
  • Er samarbejdsvillig
  • Kan gøre børn nysgerrige og madmodig på smagen af nye retter
  • Kan inddrage og samarbejde med det pædagogiske personale omkring børn, måltid og kost
  • Har ideer og passion for at være i et køkken

Vi kan tilbyde dig et godt arbejdsmiljø med gode kolleger, glade og sultne børn med appetit på livet.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Dorthe Bogø på tlf. 27 43 27 99 eller daglig leder Karina Christensen på tlf. 25 33 48 86.
 
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når de rette er fundet.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Vi ansætter løbende
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Dorthe Brodersen Bogø institutionsleder +45 27 43 37 99
Kontaktperson:
Karina Bløcher Christensen +45 25 33 48 86
Lokation: Stockholmsvej 4, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega