Kok eller cater til forsøg med madordning på Dybkærskolen

Indskolingen på Dybkærskolen er udtrukket til at deltage i forsøget med gratis skolemad- derfor søger vi en kok eller en cater

Vil du være med til at sætte skolemad på skemaet for ca. 300 indskolingsbørn på Dybkærskolen?

Vi har været heldige at blive udtrukket til at være med i Undervisningsministeriets forsøg med skolemad, som løber fra nu og frem til udgangen af 2028.

Som deltager i et forsøg, er der nogle rammer, som skal følges og udfyldes – men der er også stor mulighed for at udvikle en helt ny madkultur på Dybkærskolen, som vi faktisk har drømt om siden skolen blev tegnet og bygget med et industrikøkken tænkt til at lave sund og god mad til Dybkærskolens elever. 

Læs mere om forsøget 

Om Dybkærskolen
Dybkærskolen er en to- til firesporet skole med 690 dejlige elever fra 0. – 9. klasse og et attraktivt fritidstilbud til elever fra 0. – 6. klasse. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund. Vi ser mangfoldighed som en stor styrke, hvilket understøttes af en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse. 

Dybkærskolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et aktivt lokalområde med mange idræts- og fritidstilbud. Vi er udskolingstilbuddet for eleverne fra Grauballe og Gødvad skole og har derfor et tæt samarbejde med disse skoler.

Vi er for 1 ½ år siden, flyttet ind på vores helt nybyggede skole og vi er 85 ansatte i skole, SFO og klub. Læs mere om os på: https://dybkaerskolen.aula.dk/

 

Vi leder efter den helt rigtige til at skubbe forsøget med skolemad i gang på Dybkærskolen i samarbejde med skolens ledelse, personale og elever. Vi har et helt nyt køkken med gode faciliteter, et MadTorv, hvor eleverne kan spise og hvor vi sammen kan skabe den gode kultur omkring at spise sammen – og ikke mindst en flok indskolingselever (og deres forældre) som glæder sig til, at vi kommer i gang. 

Hvis du er den helt rigtige for os, så har du en faglig stolthed og brænder for at lave god og nærende mad til børn. Du kan arbejde selvstændigt – men trives også i vores store skolefællesskab. Du har interesse for bæredygtighed og madspildsreduktion – og så er du ikke bange for at være kreativ og prøve tingene af. 

 

Vi forventer, at du:

  • Kan give eleverne sund velsmagende og varietet frokost på alle skoledage – også når de er ude af huset.
  • Sammen med personalet arbejde med at styrke fællesskabet omkring måltidet
  • Inspirerer til gode madvaner, nysgerrighed på råvarer og smagsoplevelser - at være madmodig
  • Kan se dig selv som en del af vores skole og at du er vild med børn
  • Har administrative kompetencer så du sammen med skolens administration og ledelse kan ”holde tov” i og evaluere skolemadsprojektet. 

Du får mulighed for at være med til at udvikle og præge vores madordning - selvfølgelig med afsæt i de rammer, der er sat for forsøget med skolemad.

 

Dine opgaver:

  • Udvikling af ugentlige menuer med fokus på sundhed, smag, lokale råvarer og bæredygtighed
  • Planlægning, indkøb, økonomi, produktion af mad og alt det der følger med et køkken, der laver mad til børn
  • Inddragelse af elever/elevråd i udviklingen af madordningen
  • Samarbejde med skolens ledelse og bestyrelse om udviklingen af den gode madordning
  • Involvering i ansættelse af det øvrige køkkenpersonale

 

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid og arbejdstiden primært placeret på skoleårets 200 skoledage samt uge 27 og 32 og er primært placeret i dagtimerne. Ansættelse med start senest 1. november. Stillingen er som udgangspunkt en projektansættelse, som løber i forsøgets længde (til udgangen af 2028). 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist den mandag den 22. september 2025 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 25.september 2025 fra kl. 14.00. 

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Agnete Klitte Ramhøj på tlf.: 2126 4804 eller skoleleder Mette Krogslund på tlf.: 2461 5295 og aftal et besøg. Vi viser gerne rundt og fortæller mere om både forsøget med skolemad, stillingen og Dybkærskolen. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Ved ansættelse indhentes børneattest. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Agnete Klitte Ramhøj +45 21 26 48 04
Kontaktperson:
Anne Mette Krogslund +45 24 61 52 95
Lokation: Arendalsvej, 121, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.