Vil du skabe madglæde, sunde måltider og gode oplevelser for børn hver dag?
I Hvinningdal Børnehus søger vi en engageret og fagligt stærk kostfaglig eneansvarlig til vores køkken på 32 timer om ugen med ansættelse 1. januar 2027 eller gerne før.
Vi søger dig, som finder det interessant, sjovt og udfordrende at stå i spidsen for en farverig, velduftende og ernæringsrigtig kostordning. Dig, som trives med selvstændigt ansvar og samtidig ser værdien i et tæt samarbejde med børn, forældre og kolleger.
Hvinningdal Børnehus er en integreret daginstitution, beliggende i Silkeborg kommune. Vi er en del af Daginstitutionen På Toppen i Hvinningdal. På Toppen består af 4 børnehuse i alt med en kostfaglig i hvert af husene. Dermed vil du blive en del af et fælles netværk. Vi er et stort, levende børnehus med et stærkt fællesskab, engagerede medarbejdere og en hverdag fyldt med leg, læring og nærvær. Vi bespiser dagligt ca. 65 børnehavebørn, 28 vuggestuebørn og 20 voksne, med et pædagogisk måltid.
Vi ser måltidet som meget mere end bespisning. Måltidet er en vigtig del af børnenes hverdag, hvor fællesskab, selvhjulpenhed, nysgerrighed og madmod udvikles sammen med gode kostvaner.
Vi vægter, at der dufter af mad i huset, at børnene bliver nysgerrige på nye smagsoplevelser, og at dagens måltider bidrager til både trivsel og læring.
Som kostfaglig eneansvarlig får du ansvaret for den daglige drift af køkkenet og bliver en vigtig del af husets samlede faglighed.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er på 32 timer ugentligt, fordelt på ugens fem hverdage indenfor Børnehusets åbningstid.
Ansættelse: 1. januar 2027 eller gerne før.
Ansøgningsfrist: løbende - stillingsopslaget tages ned når den rette kandidat er fundet. Ansættelsessamtaler forventes løbende.
Du er meget velkommen til at kontakte daglig leder Christine Juul på tlf. 20 23 12 70, hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller besøge Hvinningdal Børnehus.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
"Vi søger ikke blot en medarbejder til vores køkken. Vi søger en kollega, som har lyst til at være en aktiv del af vores børnehus og som hver dag vil være med til at skabe madglæde, fællesskab og gode oplevelser for børnene gennem dagens måltider og i tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale."