-Tidsbegrænset projektstilling (2 år)
Vil du være med til at omsætte vores nye kulturstrategi ved at understøtte inspirerende musikfællesskaber for unge?
Befolkningsprognoserne for Silkeborg Kommune viser, at antallet af unge i kommunen forventes at stige med 10 % frem mod 2040. Derfor har vi vedtaget en ny kulturstrategi for 2025–2031 med et tydeligt fokus på meningsfulde fællesskaber – særligt for de unge.
Mange unge er optaget af den rytmiske musik både som udøvelse, oplevelse og fællesskaber. Det skaber både et potentiale og et ansvar: Vi skal bidrage til stærke, inkluderende og bæredygtige kulturmiljøer, hvor flere unge kan finde fællesskab bl.a. gennem musikken. Derfor søger vi en erfaren konsulent, der har lyst til at understøtte sammenhængskraften i og udviklingen på tværs af Silkeborgs engagerede musikliv.
Silkeborg rummer et aktivt og mangfoldigt musikliv med foreninger, spillesteder, øvelokaler og mange frivillige og professionelle kræfter. Med afsæt i kulturstrategien skal vi styrke vejene til de fællesskaber, hvor musikken skabes, deles og udvikles og gøre det lettere for flere unge at blive en del af dem bl.a. via et struktureret samarbejde med de mange skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor de unge har deres daglige gang.
Arbejdet foregår primært ude i miljøet. Du skal være tæt på praksis og have blik for både de organiserede og de mere uformelle fællesskaber.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektudvikling og ekstern finansiering.
Du kan læse mere om Silkeborg Kommunes politikker og strategier på hjemmesiden
Stillingen som kulturkonsulent er en 2 årig projektstilling på 37 timer.
Vi samarbejder med mange foreninger og derfor skal du forvente en del eftermiddags- og aftenmøder.
Tiltrædelse forventes 1. juni 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Teresa Egballe, der er tilgængelig på mailen teresa.egballe@silkeborg.dk fra 7. april, hvis du har spørgsmål, der er afgørende for om stillingen er noget for dig.
Ansøgningsfrist onsdag den 15. april 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 23. april 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.