Lærer til Højmarkskolen (Genopslag)

Passer du godt ind i et værkstedsmiljø med træ, metal, mad og fablab, hvor vi arbejder med ”kloge hænder”? 

Kan du også undervise i prøveforberedende dansk og føre dem til eksamen? 

Og er du handyman m/k, der sammen med elever og de andre lærere kan lave projekter?

 

Så er du den lærer, vi søger til en fast 30 timers stilling pr. 1. marts 2026 på Højmarkskolen, Silkeborg kommunes særlige skoletilbud for unge i 7.-10. klasse. 

 

Du skal ville og kunne noget med unge, som er særligt udfordret i en skolekontekst. Og så har du et særligt talent for at nå derind, hvor læringspotentialet findes, selv om det er gemt godt af vejen. 

Tør du samtidig tænke i alternativer og omveje og ikke mindst være en klippe for de unge, der skal lære noget om både skole og livet her hos os? Kan du svare et overbevisende ja, så glæder vi os meget til at høre fra dig. 

Måske har undervisning altid været din drivkraft, men det kan også være, at du tidligere har været uddannet indenfor håndværk og først senere har fundet vej til lærerfaget.

 

På Højmarkskolen arbejder vi med at give udsatte unge mennesker en større tro på sig selv og mod på det videre liv i uddannelse og job. Vi vægter særligt arbejdet med ”kloge hænder” og underviser derudover i fagene dansk, engelsk og matematik.

Udover fag og værksted har vi et øget fokus på praktik, virksomhedsbesøg og gode udfordringer i form af lejrskoler og ture ud af huset. 

Prøveforberedende dansk er det undervisningsmæssige grundlag, du som vores kommende kollega skal have som ballast - med læse/skrive teknologi som en naturlig integreret del. 

Og så skal du kunne varetage undervisningen i et værksted. 

 

Du skal være robust, have glimt i øjet og turde at bruge og grine af dig selv. En vis portion af stædighed og tålmodighed vil uden tvivl også være hjælpsomt. Du bliver en del af et stærkt team, som har et godt og tæt samarbejde midt i en hverdag i højt gear. 

Vi er stolte af vores skole og det arbejde vi opnår sammen med vores unge mennesker.

Yderlige oplysninger

Der er pt. indlagt en ugentlig fridag.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Du opfordres til at kontakte afdelingsleder Gitte Vistisen, tlf. 24 99 91 96 for en rundvisning. 

Du kan også orientere dig på vores hjemmeside Højmarkskolen.

Ansøgningsfrist er torsdag den 15. januar 2026. Samtaler forventes afholdt mandag den 26. januar.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid
Kontaktperson:
Gitte Vistisen +45 24 99 91 96
Lokation: Højmarkskolen / Oslovej 63, 8600, Silkeborg
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.