Skolefraværsteamet PULS på Højmarkskolen skal udvides, derfor søger vi en fuldtidsansat lærer 1. april 2026.
Er du en ualmindelig lærer, der med snilde og tålmodighed kan arbejde dig ind på elever med massive skolefraværsproblematikker og som tør tænke ud af boksen for at få gang i en positiv udvikling - så læs med her.
Højmarkskolen er kommunens særligt skoletilbud for udfordrede unge i 8.-10. klasse. PULS er en afdeling under Højmarkskolen.
PULS er et særligt tilrettelagt individuelt skoletilbud for elever, der har brug for ekstra håndholdt skolegang i en periode.
I PULS arbejder vi hen mod at få eleven tilbage i en skoleform, den unge kan holde til at være i. Det kan være faglig undervisning, kreative aktiviteter, ture ud af huset, madlavning, nysgerrighed omkring fritidsjob/uddannelser, praktik eller andet relevant.
Det kan foregå i et hyggeligt, beskyttet lokale på Højmarkskolen eller i den unges eget hjem. Målet er, at eleven får en følelse af, at man er på vej tilbage i skole. Det hele sker i et tæt samarbejde mellem lærer, elev, forældre samt netværket omkring den unge, fx en støttekontaktperson, psykolog eller andre.
Udgangspunktet er den unge. Har man brug for et fast og aftalt skema med helt definerede opgaver, så gør vi det. Han man brug for mere valgfrihed omkring tidspunkt og aktivitet, så er det også en mulighed.
Alle mennesker er forskellige og i PULS forsøger vi at give plads til ’hver med sin udfordring’.
Som lærer i PULS arbejder du alene med eleven. Men du er ikke alene - du kommer i et stærkt team med én ualmindelig lærer mere og i tæt sparring med afdelingsleder, psykolog og uddannelsesvejleder løses den særlige skoleopgave med at få elever tilbage i trivsel og skolegang.
Da undervisningsopgaven for det meste foregår i den unges eget hjem er et kørekort og egen bil nødvendig.
Yderligere information:
Du opfordres til at kontakte afdelingsleder Gitte Vistisen, tlf. 24 99 91 96 for en forudgående introduktion til stillingen - send en SMS, så bliver du ringet op.
Du kan også orientere dig på vores hjemmeside Højmarkskolen
Ansøgningsfrist er onsdag den 25. februar 2026 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt torsdag den 26. februar.
Din ansøgning skal sendes online.
Klik på Ansøg og vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.