Tollundskolen (afd. Kragelund) søger en lærer til opstart 1. august 2025.
Er du god til at skabe de nære relationer og se mulighederne hos den enkelte elev? Kan du skabe kreativ og struktureret undervisning?
Hvis ja, så er jobbet på Tollundskolen måske lige noget for dig!
Tollundskolen er en skole i meget stor vækst. Vi søger derfor en engageret, inspirerende og fagligt velfunderet lærer til afd. Kragelund.
Vi tilbyder et job i en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe, der er optaget af i fællesskab at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i et Professionelt Læringsfællesskab.
Vi arbejder med åbne døre og en stor grad af samarbejde på tværs af årgangene, hvilket både kan komme til udtryk i fælles undervisning for en større gruppe eller holddeling ud fra forskellige kriterier alt efter behov og mål.
Tollundskolen er en distriktsskole med afdelinger på to matrikler og har pt. 650 elever. Afd. Funder har 550 elever med indskoling, mellemtrin og udskoling og afd. Kragelund har godt 100 elever fordelt på 0. til 6. årgang. Herudover har vi en stor SFO og klub på begge afdelinger.
På Tollundskolen arbejder vi med at udfordre rammerne og organisationsformerne, og vi har et stort samarbejde omkring målsætning, planlægning og udførelse af vores undervisning.
Vi har på skolens afdelinger en åben og uformel omgangstone og vægter et godt arbejdsmiljø for alle.
Vi har et stort fokus på ledelse af læreprocesser og klasserumsledelse, en varieret og motiverende skoledag for alle, ugeskema med faste strukturer, co-teaching, teamsamarbejde og et særligt fokus på udvikling og vidensdeling af vores Væksthus, som er skolens mellemform.
Stillingen, som vi ønsker besat, indeholder følgende:
Om dig
Du skal brænde for arbejdet med Tollundskolens vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel samt være en aktiv medspiller i forhold til Silkeborg Kommunes ”Mindset for inklusion” og ”Alle skal med”, hvor vi har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem samarbejde i Professionelle Læringsfællesskaber.
Læs mere om skolen på www.tollundskolen.dk
Af ansøgningen skal din uddannelse og dine linjefag tydeligt fremgå, samt hvilke kompetencer du ellers kan byde ind med.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tobias Pørtner på tlf. 23 46 18 79 eller skoleleder Charlotte Juhl Andersen på tlf. 60 51 13 48.
Der afholdes desuden åbent hus med tilmelding onsdag 14. maj 2025 fra kl. 17.00. Hvis du ønsker at deltage, bedes du sende en besked til Tobias Pørtner.
Ansøgningsfrist søndag 18. maj 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 21. maj 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.