Vil du være med til at skabe et helt nyt tilbud – og sætte retningen fra dag ét?
På Granmosevej i Kjellerup åbner vi et nyt og moderne bo- og dagtilbud med 24 lejligheder efter SEL §§ 107 og 108 samt et §104 dagtilbud, der etableres trinvist fra 1. september 2026 og frem mod 2027.
Tilbuddet er nyt og moderne, og omgivelserne grønne og åbne. Her skaber vi rammen om en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for voksne med fysiske og/eller psykiske udviklingshæmningshandicaps.
Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang – Borgeren ved roret – hvor borgerens egne ønsker, håb og drømme er omdrejningspunktet. Derfor søger vi medarbejdere, der brænder for kvalitet, udvikling og fællesskab, og som har lyst til at være med til at bygge kultur, faglighed og arbejdsglæde op helt fra starten.
I Socialafdelingen i Silkeborg Kommune arbejder vi efter visionen: ”Sammen om et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv.” På Granmosevej får du mulighed for at gøre visionen levende i et nyt tilbud, vi skaber sammen fra bunden.
Du bliver en del af vores §104-tilbud for voksne borgere med varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Din opgave bliver at understøtte hverdagen dér, hvor behovet er størst – på tværs af grupper, aktiviteter og borgere – og være med til at skabe en tryg, fleksibel og meningsfuld dagligdag.
Den første måned består af et ambitiøst introprogram med bl.a. 4 dages KRAP undervisning fra Psykologcentret Viborg-Skive, som vil sætte os i stand til sammen at møde de første borgere med faglighed og et fælles ståsted.
Du er uddannet socialpædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, sygeplejerske – eller har en anden relevant socialfaglig baggrund. Du er fleksibel, imødekommende og trives i samarbejdet på tværs af grupper og fagligheder.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer. Arbejdstiden ligger primært på hverdage i dagtimerne, men du vil indgå i hver 3. weekend og evt. med morgenoptag på døgntilbuddet.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Bettina Wilde Haugaard 23 25 12 09 eller Kirsten Bøegh Filtenborg 91 17 08 13.
Læs mere om Socialafdelingen og se videoer om jobbet: silkeborg.dk/kommunen/job/bliv-socialfaglig-medarbejder-hos-os
Ansøgningsfrist fredag den 5. juni 2026. Samtaler afholdes i uge 24-26.
Opstart: 1. august 2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Der indhentes straffeattest og reference i forbindelse med ansættelse.