Vi søger pr. 1.august en musiklærer til 2. årgang, der med almen- og specialpædagogisk tilgang skaber et trygt og legende læringsmiljø og ønsker at indgå i en erfaren og udviklingsorienteret medarbejdergruppe på en skole i vækst.
En dynamisk personalegruppe og et professionelt arbejdende læringsteam.
Vi er en velfungerende skole med god trivsel og en ideel beliggenhed i forhold til skov, søer og Silkeborgs kulturelle tilbud. En aktiv forældrekreds støtter op om skolen, som også har et godt samarbejde med lokalsamfundets foreninger og institutioner.
Vi benytter ofte de gode omgivelser i naturen som læringsrum – Udeskole. Vi prioriterer en varieret skoledag og fagdage hver fredag. Vi har arbejdet med kreativitet, fællesskab og dannelse, og dette fokus vil fortsætte i kommende skoleår. Vi er på vores 5. år som MOT-skole.
Virklund Skole er en folkeskole, der dagligt arbejder for at fastholde og skabe et anerkendende og trygt fællesskab i en vedkommende hverdag præget af høj faglighed. Virklund Skole er en skole i vækst. Vi er to-sporet med ca. 520 elever og kigger de kommende år frem mod at blive tresporet.
På Virklund Skole udfoldes ”Silkeborg-aftalen” i et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med et godt arbejdsmiljø til følge.
En fagligt dygtig, samarbejdsorienterede og nysgerrig lærer, der mestrer tydelig og velovervejet klasserumsledelse.
Du er didaktisk velfunderet og sammen med kollegaer og ledelse interesseret i at videreudvikle den gode undervisning med almen-pædagogisk og specialpædagogisk tilgang. Vi arbejder med en kultur, hvor man som medarbejder er i stand til at reflektere og forholde sig til egen og kollegers praksis og tør byde ind i det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og lærere.
Vi har brug for, at du har en naturlig lyst til at arbejde med de yngste elever i indskolingen, hvor du med relationskompetence i spil, er en tydelig voksen for eleverne.
Derudover vægter vi højt at du kan være en god sparringspartner for både forældre, kollegaer og ledelse.
Vi forventer, at du som lærer har eleven som centrum for dit arbejde. Du skal desuden brænde for at undervise på kreative og spændende måder, så vi sammen får skabt den bedste dag for eleverne på Virklund Skole.
Udover musik, vil der blandt andet være engelsk, matematik og kristendom på 2. årgang og i indskolingen.
Stillingen er begivenhedsbestemt og som udgangspunkt på 37 timer pr. 1. august 2026.
Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lise Haun på tlf. 20 41 66 30 eller skoleleder Naja Falsig på tlf. 24 91 24 42.
Vi vil opfordre til at søge nærmere oplysninger på skolens hjemmeside: virklund.aula.dk
Ansøgningsfrist senest torsdag 4.juni 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag 10.juni fra kl. 8-11.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.