Vi søger 1 medarbejder til en nattevagtstilling på 32 timer ugentligt pr. 1. november 2026. Du vil skulle indgå i et 7-7- rul med din nattevagt kollega. Dette betyder, at du som udgangspunkt arbejder 1 uge og har fri den næste uge.
Som vågen nattevagt på Botilbuddet H. C. Branners Vej er du aldrig alene. Du samarbejder ved behov med din kollega, som har rådighedsvagten i huset.
Kort om Botilbuddet H. C. Branners Vej
Vi er et botilbud, der understøtter Servicelovens §107 og §108. Vi yder også støtte efter §85 og §82 til en matrikelløs indsats til borgere med spiseforstyrrelse.
Botilbuddet er en del af Social-, Psykiatri- og Rusmiddelsektionen i Socialafdelingen. I afdelingen er en helhedsorienteret indsats for borgerne, samt sammenhængskraft højt prioriterede kerneværdier og målsætninger.
På Botilbuddet H. C. Branners Vej bor der 34 borgere i alderen 18-40 år med psykisk sårbarhed. Borgerne har brug for støtte til at kunne mestre en hverdag med fx skizofreni, personlighedsforstyrrelse, depression, angst og/eller spiseforstyrrelse.
Målgruppen er kendetegnet ved at have psykiske og sociale sårbarheder og et funktionsniveau, hvor der er behov for, at de støttes i almene færdigheder i dagligdagen.
Borgerne støttes i at leve et liv, som minder om andre i samme aldersgruppe, og hvor miljøet skal understøtte mulighederne for at arbejde sig hen imod en mere selvstændig tilværelse.
Vi lægger vægt på at borgerne har noget meningsfuldt at stå op til og samarbejder derfor tæt med Jobcentre, uu-vejledere og beskæftigelsestilbud.
For at understøtte rehabiliteringsforløbet på Botilbuddet H. C. Branners Vej søger vi en medarbejder, som har lyst til at arbejde med kognitive metoder, risikovurderinger, kvalitetsstandarder, NADA (øreakupunktur) og funktionsevnevurderinger som fx sensorisk profil.
Nattevagtens kerneopgave er:
At skabe ro, tryghed og støtte op om den gode døgnrytme, så vores beboere får de bedst mulige forudsætninger for at kunne arbejde med deres udvikling/recoveryproces.
Som nattevagt er der en vigtig funktion i at skabe ro og tryghed. Dette kan være i de planlagte tryghedsbesøg ved bestemte borgere men også i akutte situationer, hvor evnen til at reflektere fagligt og træffe beslutninger er væsentligt for at borgeren får den bedste støtte. Dette sker i tæt samarbejde med eventuelle eksterne samarbejdspartnere.
Nattevagterne rummer en blanding af borgerrelaterede indsatser og praktiske og administrative opgaver i huset.
Vi søger en medarbejder, der:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte funktionsleder, Rikke Bækgaard, på tlf. 22 28 83 88 eller mail: rfb@silkeborg.dk. Du kan også kontakte faglig koordinator, Louise Durr Davidsen, på tlf. 23 30 05 61 eller mail: louiseduerr.klindt@silkeborg.dk
Du kan også orientere dig på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist er onsdag den 16. september 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 21. september 2026.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.