Vil du være den trygge voksne, når dagen bliver til nat?
Når huset falder til ro, og de fleste sover, er din opgave stadig vigtig.
Nogle børn og unge har brug for en voksen tæt på – også om natten. En voksen, der kan skabe tryghed, bevare roen og være opmærksom på de små signaler. En voksen, der kan handle, når behovene opstår, og som samtidig kan give plads til, at barnet eller den unge får en god og tryg nat.
Hvis du kan se dig selv i det, så læs videre.
Solbo er Silkeborg Kommunes døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
I en nattevagt på Solbo er der som udgangspunkt 4 vågne faste nattevagter som på skift er i helholdsvis vores døgnafdeling Mælkebøtten, I Kastanjen, I aflastningen samt en flyver.
Vi søger 1 fast nattevagt.
Som nattevagt bliver du en vigtig del af det faste team omkring børnene og de unge. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger og bidrager til, at børnene oplever sammenhæng og genkendelighed – også når de vågner om natten.
Nætterne på Solbo er forskellige.
Nogle nætter er stille, hvor din vigtigste opgave er at skabe en rolig og tryg ramme omkring de sovende børn. Andre nætter kan der være børn eller unge, som vågner, har brug for hjælp eller har svært ved at finde ro igen.
Du skal derfor kunne være nærværende og omsorgsfuld, samtidig med at du kan bevare overblikket og handle roligt, når noget ændrer sig.
Stillingen er på 37 timer om ugen med nattevagter og weekendvagter efter plan i tidsrummet fra 21-7.00.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Læs mere om Solbo på vores hjemmeside https://solbo.silkeborg.dk/
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Kristine Termansen på tlf. 24 78 90 49 på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00.
Ansøgningsfristen er søndag den 20. november 2026. Tøv ikke med at sende din ansøgning, da vi indkalder til samtaler og ansætter løbende.
Ansættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Kan du tiltræde før, vil vi også sætte pris på det.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg og vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Hvis du tror på, at tryghed, nærvær og faglighed også gør en forskel om natten – så håber vi, du sender en ansøgning.
Vi glæder os til at møde dig.