Børnehuset Damgårdsvej er en del af Daginstitutionen Funder, som består af tre børnehuse Funder Allé børnehus, Funder børnehus og Børnehuset Damgårdsvej. Funder er et område med vækst og udvikling og dette smitter af på Daginstitutionen Funder. Så ønsker du at blive en del af en ambitiøs Daginstitution i vækst og udvikling, med kompetente og engagerede kollegaer, så skal du læse videre.
Børnehuset Damgårdsvej er et integreret børnehus der den 1. oktober 2025 flyttede ind i et helt nyt børnehus på Damgårdsvej. Børnehuset har plads til 229 børn fordelt på fire vuggestue grupper og syv børnehave grupper. Børnehuset Damgårdsvej er en profilinstitution der skal i gang med en certificering indenfor ”Æstetik, Kultur og Natur”. For os i Børnehuset Damgårdsvej hænger kultur og æstetik tæt sammen, fordi begge områder hjælper børnene med at forstå og udtrykke sig i verden. Kultur giver dem et fundament af normer, traditioner og værdier, mens æstetik giver dem en måde at udtrykke og opleve disse på. Når børnene lærer at værdsætte kunst og kultur, stimulerer det deres udvikling af både kognitive, kreative og sociale færdigheder. Vi bruger naturen i hverdagen, er ude i alt slags vejr.
Så vil du være med til at videreudvikle vores vuggestue og brænder du for æstetik og kultur så er det dig vi mangler.
Yderligere information:
Hvis du har brug for at vide mere om os og stillingen i Børnehuset Damgårdsvej, er du velkommen til at kontakte daglige leder Lene Kusk Svane tlf. 24 90 37 60.
Vi ansætter løbende.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.