I de kommende år vokser Gødvadskolen, og der kommer flere elever. Vi søger derfor en ny pædagog med en ugentlig ansættelsestid på 30 timer pr. uge.
Gødvadskolen er en mindre folkeskole, som er placeret i den nordlige del af Silkeborg, og ligger i et af byens hastigt voksende kvarterer med mange børnefamilier. Skolens SFO er populær, og her går og arbejder en masse herlige børn og voksne. Grundet udvidelse af området, vokser Gødvadskolen som nævnt, da skolen skal huse de elever, der på sigt skal gå på Eriksborgskolen.
I Gødvadskolens SFO arbejdes der på tværs af skole og SFO, hvorfor vores nye pædagog skal have lyst til at arbejde også ind i skolen. Der er tale om 2lærertimer, hvor pædagogen i samarbejde med klassens lærere løfter vigtige opgaver som klassetrivsel samt faglig og social støtte. Der vil også være lektioner, hvor man har opgaver med børnene alene.
SFO’en er opdelt i afdelinger (huse), hvor en afdeling ligger tæt på skolen, og den sidste er placeret på Fritidsgården. Opdeling af SFO’en i afdelinger giver unikke muligheder for at bygge tætte relationer til børnene ligesom dette understøttes af pædagogernes timer i skoletiden. Fritidsgården er Silkeborg Kommunes besøgsgård, som hver dag modtager besøgende børn. På Fritidsgården finder du bondegårdsdyr og mange muligheder for udeaktiviteter. Gødvadskolens SFO nyder i høj grad godt af at have denne placering.
Pædagogerne er tilknyttet alle klasser i indskolingen, og pædagogen vi søger, skal være på 1. årgang.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder:
Stillingen er med ansættelse 1. august 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anette Offersen på tlf. 29 39 75 62.
Ansøgningsfrist mandag 6. maj 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 8. maj 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.