Pædagog til Granly - Børnehavegruppe

Granly søger en ny kollega der er nysgerrig, omsorgsfuld og ansvarsbevidst, og som har lyst til at tage del i vores hverdag, hvor børnenes udvikling og trivsel og læring er i højsæde.

Stillingen er i udgangspunktet 37 timer pr. uge, med mulighed for andet timetal.

Granly er et af 5 børnehuse i Daginstitutionen Virklund/Sydbyen. Granly er en integreret institution med børn i alderen fra 0-6 år. Vi har 77 børn som er fordelt med 27 børn på 2 vuggestuegrupper og 50 børn fordelt på 3 børnehavegrupper. 

 

Granly ligger smukt placeret i naturskønne omgivelser med skov, sø, park og kunstcenter i ”baghaven” og alligevel tæt på byen. Vores børn leger i fantastiske omgivelser på Silkeborgs smukkest placerede legepladser med frisk luft og fuglekvidder, langt fra bilos og støj. Da vi ligger midt i skoven, er det naturligt for os at have et stort fokus på Natur og Udeliv. 

 

Hvis du ønsker at vide mere om hvem vi er, og hvordan vi arbejder, kan du se mere på vores hjemmeside: https://virklund-sydbyen.silkeborg.dk/ 


Vi søger en Pædagog som:

  • Er aktiv medskaber i videreudviklingen af Granlys pædagogiske fundament og læreplansarbejde
  • Kan bidrage til at bevare og skabe overblik i en ofte travl hverdag
  • Er lydhør, nærværende og anerkendende i samværet med børn, forældre og kollegaer
  • Kan kommunikere og formidle, såvel mundtligt som skriftligt
  • Kan arbejde struktureret i det pædagogiske arbejde.

 

Vi tilbyder:

  • Et skønt og åbent hus, hvor der er plads til forskellighed
  • Et hus med glæde, humor og en engageret personalegruppe
  • Vi ser mulighederne i hverdagene, og er fleksible
  • Mulighed for at præge hverdagen og bidrage til det pædagogiske indhold
  • Skønne børn og forældre, der bakker op, og som vi ser som vores vigtige samarbejdspartnere.

 

Praktisk information

Stillingen er ledig fra den 1. september 2025 eller snarest derefter.

Løn efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist søndag den 17. august 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 27. august.

Du skal sende din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Når vi ansætter personale inden for børne- og familieområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest samt børneattest.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Lisbeth Rasmussen, Daglig leder i Granly, mobil: 24 48 87 20.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Lisbeth Rasmussen +45 24 48 87 20
Lokation: Gjessøvej 40, 8600, Silkeborg, Danmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.