Pædagog til Hvinningdal Børnehus

Ønsker du at arbejde i børnehave og være med til at skabe de bedste betingelser for vores børn? Vi søger en engageret og ambitiøs pædagog til en stilling med 37 timer om ugen med ansættelse fra d. 1. november 2025 - eller snarest derefter. Trives du i en tydelig struktureret hverdag, i at sætte pædagogisk retning og sætte din faglige viden i spil på en anerkendende måde i et teamsamarbejde, så har vi stillingen til dig.


Lidt om Daginstitutionen På Toppen
Daginstitutionen På Toppen, Hvinningdal beliggende i Silkeborg by. Vi består af 4 børnehuse med en tæt geografisk placering, som understøtter vores tætte samarbejde på tværs af børnehusene. Alle børnehuse ligger tæt på skov og grønne arealer, samt busstoppested – der ligeledes er et udgangspunkt for spændende oplevelser i nærmiljøet. Vores placering er let tilgængelig med bil eller offentlig transport. Vi arbejder med værdiordene glæde, udvikling og fællesskab. Vi arbejder med en stærk fælles pædagogisk platform med plads til nuancer og med forskelligt udtryk. Vi har et kontinuerligt fokus på udvikling og justering af den pædagogiske praksis både på stue-, børnehus- og daginstitution niveau. Vi søger derfor en medarbejder, der vil være en del af denne arbejds- og samarbejdskultur og som på en positiv måde bringer sig selv i spil 

 

Lidt om Hvinningdal børnehus
Hvinningdal Børnehus er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi er normeret til 24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn fordelt på 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi har 2 børnehavegrupper med børn i aldrene 3-4 år og de 5-6-årige er samlet i en storbørnsgruppe i deres sidste år i børnehaven. Vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne arbejder sammen i hverdagen, hvor vi selvfølgelig hjælper hinanden på tværs af grupperne og huset efter behov. 

Hvis du vil vide mere om os, og hvordan vi arbejder, kan du se mere på vores hjemmeside.

https://paatoppen.silkeborg.dk/hvinningdal-boernehus

https://paatoppen.silkeborg.dk/daginstitutionen-paa-toppen

Hvad kan vi tilbyde dig? 

Som ansat i Hvinningdal børnehus, møder du:

  • en imødekommende og engageret personalegruppe, der arbejder efter de overordnede værdier: Glæde, Udvikling og Fællesskab
  • en arbejdskultur, hvor der er fokus på det enkelte barn og gruppens udvikling og trivsel i inkluderende fællesskaber
  • en høj faglighed, og vidensdeling på tværs af teams og børnehuse.
  • mulighed for at præge hverdagen og bidrage til det pædagogiske indhold i hverdagene.
  • et indbydende, varmt og åbent hus, med humor og plads til forskellighed. 
  • godt forældresamarbejde
  • gode fysiske rammer, ude og inde.
  • tydelig-og praksisnær ledelse

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

Vores forventninger til dig

Vi søger en pædagog, som

  • arbejder positivt, anerkendende og har øje for det enkelte barn, fællesskabet og kerneopgaven
  • er fagligt ambitiøs og som bidrager til at vedligeholde og videreudvikle vores høje faglige niveau 
  • tør bringe sig selv og sin faglighed i spilørn 
  • etablerer læringsmiljøer, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn
  • har mod og lyst og erfaring med at sætte retning og tage ansvar i hverdagen
  • kan jonglere mellem såvel voksen- og børneinitieret aktiviteter/lege henover hele dagen 
  • kan arbejde struktureret og bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • deltager aktivt i alle hverdagens mange gøremål
  • er omsorgsfuld, nærværende og formår at møde børnene på de bagvedliggende intentioner 
  • kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et positivt samarbejde med børn, forældre og kollegaer
  • er fleksibel og mødestabil

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Ansøgningsfrist fredag den 10. oktober 2025. Vi ansætter løbende. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. 

Har du spørgsmål?

Hvis du ønsker yderlig information om jobbet eller en kort rundvisning, er du velkommen til at kontakte daglig leder Eva Holmgaard på tlf. 2126 3866 eller institutionsleder Pia Mildahl Hammershøj på tlf. 23 27 45 94.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Eva Holmgaard +45 21 26 38 66
Kontaktperson:
Pia Mildahl Hammershøj institutionsleder +45 23 27 45 94
Lokation: Eidervej 42, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.