Pædagog til Kragelund Børnehus

Kragelund Børnehus søger pædagog til børnehaven. 

Stillingen er i udgangspunktet på 34 timer/uge, med mulighed for andet timetal, tiltrædelse 1. august 2024.

Kragelund Børnehus er et børnehus, der er normeret til 60 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Børnehuset er beliggende i dejlige omgivelser og hvor samarbejdet med de lokale institutioner (skole, plejecentret og kirke) er en del af hverdagen. Børnehuset har fokus på en fællesskabende pædagogik og på at skabe en tryg, overskuelig og genkendelig hverdag, hvor rammerne og strukturen er vigtige i forhold til udvikling af børnefællesskaber. Børnehuset er friluftcertificeret, derfor er natur og udeliv en stor del af hverdagen – der findes ikke dårligt vejr…………

Hvis du:

  • Har en nysgerrig, legende og anerkendende tilgang
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis ud fra børnegruppens behov
  • Kan reflektere over egen faglighed og praksis
  • Kan arbejde i små og store fællesskaber
  • Er stabil, robust og fleksibel i en foranderlig hverdag
  • Kan omsætte teoretiske input til pædagogisk praksis
  • Kan dokumentere og formidle det pædagogiske arbejde
  • Prioriterer et godt samarbejde højt

Så har vi børnehuset, der vægter:

  • Tydelighed, engagement og humor
  • Højt til loftet og mulighed for at præge hverdagen og udviklingen
  • Pædagogiske rammer, der støtter børnenes leg, læring, initiativ og udvikling
  • En faglig og positiv tilgang til arbejdet, hvor muligheder og alternative løsninger prioriteres højt
  • At understøtte læring og dannelse gennem varierede læringsmiljøer og med legen i fokus
  • Et konstruktivt forældresamarbejde
  • ”Tid til andet arbejde” indlagt i arbejdstiden

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Jane Trangbæk på tlf.2018 5206 eller pædagog Karina Hansson på tlf. 5123 0116.
 
Ansøgningsfrist mandag 20. maj 2024. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Jane Trangbæk +45 20 18 52 06
Kontaktperson:
Karina Hansson +45 51 23 01 16
Lokation: Engesvangvej 38, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.