Langsøskolen søger en pædagog, der brænder for fritidspædagogik.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer fra 10. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Vil du være en del at et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, der hver dag arbejder for, at børn opnår god læring, trivsel og udvikling, så er denne stilling måske noget for dig.
Langsøskolen er en nyere folkeskole bestående af en distriktsskole og et inklusionscenter. Langsøskolen ligger tæt på centrum og på en af Silkeborgs smukkeste placeringer med let adgang til både bycentrum, skov og sø.
Langsøskolen har i alt 425 elever. På skolen er der 85 pædagogiske medarbejdere - 30 pædagoger og 55 lærere.
Skolen har et tydeligt og levende pædagogisk ståsted, der tager afsæt i KRAP. Dette indebærer, at vores undervisning og pædagogik er kendetegnet ved en kognitiv, anerkendende og ressourcefokuseret tilgang. Vi arbejder aktivt med udelæring, og vi har desuden samarbejde med UNICEF og er således en certificeret Rettighedsskole.
Vi søger en uddannet pædagog der:
Du skal være uddannet pædagog og gerne med erfaring som skolepædagog og med fritidspædagogik, men det er ikke et krav. Stillingen vil udover timer i fritidsdelen indeholde timer i undervisningen, hvor man vil være tilknyttet en klasse i indskolingen som klassepædagog.
Læs mere om os på skolens hjemmeside: https://langsoeskolen.aula.dk/
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skolens pædagogiske leder Trine Frandsen på tlf. 2227 0660 eller skoleleder Jakob Kleist på tlf. 5136 3422.
Vi vil gerne opfordre til, at du besøger skolen, hvis det er muligt.
Vi indkalder kandidater til samtale løbende og afslutter processen, når den rette er fundet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.