Pædagog til Specialbørnehaven Solsikken

Solsikken, Dybdalsvej 13, Resenbro, 8600 Silkeborg er en BL § 83 specialbørnehave under Århusbakken-Midtbyen og specialområdet, Silkeborg Kommune.

I Solsikken er en 37 timers pædagogstilling ledig fra 1. november 2026.

Solsikken er normeret til 12 børn. Alle børnene har brug for en omfattende specialpædagogisk og terapeutisk tilrettelagt indsats.

Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med vidtgående fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse, der har behov for et behandlingstilbud. Vi modtager børn med udviklingshæmning, autismespektrum-, anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse samt multiple funktionsnedsættelse. Kendetegnende for børnene er, at de har behov for at være i et skærmet specialpædagogisk behandlingsmiljø. Der arbejdes både mono- og tværfagligt.

Solsikken tilbyder herudover aflastning i børnehavens lokaler til en mindre gruppe børn 11 weekender om året. Du skal påregne arbejde ca. hver 4. weekend. 


Vi ønsker en person:

  • der har lyst til at arbejde med børn med varigt nedsat funktionsevne og stort plejebehov
  • der har lyst til at arbejde med børn med autisme spektrum forstyrrelser og ADHD 
  • der har lyst til at arbejde med alternative og supplerende kommunikationsformer
  • der er udviklings- og handlingsorienteret i forhold til den pædagogiske opgave
  • kan indgå i et åbent og positivt tværfagligt samarbejde, hvor refleksion og sparring er en del af det daglige arbejde
  • der kan arbejde ud fra fælles beslutninger, udarbejde statusoplæg, handleplaner og dokumentere praksis

Af væsentlige egenskaber vægter vi, at du:

  • kan tage hånd om egen arbejdssituation og skabe ro og nærvær
  • er i besiddelse af overblik, indføling og tålmodighed samt i stand til at overskue forskellige behov på samme tid
  • kan arbejde selvstændigt og bidrage med liv og glæde i det daglige arbejde
  • tør bruge dig selv og er fleksibel
  • er fysisk og psykisk robust og kan arbejde struktureret i en hverdag med forskelligartede arbejdsopgaver
  • kan inspirere kolleger og forældre

Vi tilbyder:

  • en velfungerende, fagligt alsidig og udfordrende arbejdsplads
  • en dynamisk personalegruppe, der arbejder teambaseret
  • et godt arbejdsmiljø
  • mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kollegial og ledelsesmæssig sparring
  • indføring i alternativ supplerende kommunikationsformer
  • et aktivt forældresamarbejde
  • gode engagerede kolleger og dejlige børn
  • eget veletableret Snoezelhus

Læs mere om vores spændende arbejdsplads på hjemmesiderne:

https://aarhusbakken-midtbyen.silkeborg.dk/

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/boern-skole-og-familie?term=strategi%200-18

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Der afholdes informationsmøde i Solsikken 2. september 2026 kl. 15.30.
Du er også velkommen til at kontakte institutionsleder Mette Dörner på tlf. 21524045. 

Ansøgningsfristen er søndag 6. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 23. september 2026.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Mette Dörner
Lokation: Dybdalsvej, 13, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

Løngennemsigtighed

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega