Pædagoger til Solbo

- vær med til at gøre en forskel i børns liv

Brænder du for at gøre en reel forskel i børns liv? Vil du være en del af et fagligt stærkt og hjertevarmt team, der hver dag arbejder for, at børn og unge med særlige behov trives og udvikler sig? Så er det måske dig, vi leder efter på Solbo i Silkeborg Kommune.

 

Om Solbo
Solbo er Silkeborg Kommunes døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med varig nedsat funktionsevne. Vi har en døgnafdeling med 12 pladser, inddelt i mindre grupper, samt en aflastningsafdeling med 10 pladser. Her møder du børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser, udviklingsforstyrrelser og diagnoser inden for fx autisme og ADHD.

Flere af børnene kommunikerer uden ord – derfor arbejder vi med alternative kommunikationsformer og har fokus på nærvær, tydelighed og gensidig forståelse. Vores mål er at skabe en tryg, genkendelig og meningsfuld hverdag, hvor børnene føler sig set, forstået og inkluderet.

 

Om stillingen
Som pædagog hos os bliver du en vigtig del af et engageret team, der arbejder ud fra KRAP og Low Arousal. Vi tror på ro, relation og respekt som fundamentet for god pædagogik.

Du får ansvar for at skabe struktur, trivsel og udvikling for børnene – og du bliver bakket op af kolleger, ledelse og en solid introduktion. Opgaven kræver både faglig refleksion, empati og evnen til at bevare overblikket, når der sker meget på én gang. Som ny medarbejder får du både en mentor og et grundigt undervisningsforløb, hvor du bliver klædt godt på gennem blandt andet:

  • Konflikthåndtering
  • Medicinhåndtering
  • Forflytning og brug af hjælpemidler
  • Voksenansvarsloven
  • Metoder og tilgange i autismepædagogik 
  • Resultatdokumentation
  • Solbos værdigrundlag

 

Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6.00–22.45, med morgen-, aften- og hver 3. weekendvagt.

 

Vi håber, du er en pædagog, der...

  • Har lyst til at arbejde med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser
  • Skaber ro, struktur og trivsel gennem tydelig pædagogik
  • Har erfaring med – eller interesse for – KRAP, Low Arousal og relationspædagogik
  • Er nysgerrig på kommunikation og alternative udtryksformer
  • Har faglig stolthed og reflekterer over egen praksis
  • Trives i et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og giver ærlig feedback

 

Det får du hos os

  • En arbejdsplads med høj faglighed, hjerte og humor
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok
  • Faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
  • En tryg introduktion og mentorordning
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • En hverdag, hvor du gør en forskel for børn og unge – hver eneste dag

 

💚 Bliv en del af Solbo – og vær med til at skabe tryghed, udvikling og livsglæde for børn, der har brug for dig.

Arbejdstid: Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse: snarest muligt

Læs mere om Solbo på vores hjemmeside https://solbo.silkeborg.dk/ 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lars Lauritsen på tlf. 24 96 70 27.

Ansøgningsfrist onsdag den 19. november 2025. Samtaler bliver afholdt mandag den 24. november.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på de personer, vi ønsker at ansætte.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Lars Højgaard Lauritsen +45 24 96 70 27
Lokation: Dybdalsvej 13, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.