Pædagogmedhjælper til Børnehuset Birksvej

Børnehus med musikprofil søger en pædagogmedhjælper til midlertidig stilling. Stillingen er på 37 timer i perioden 2. januar – 3. juli 2026 i børnehaven.

Børnehuset Birksvej er en del af Daginstitutionen Skovgården, som består af: 

  • Dalhaven børnehus
  • Balle Natur børnehus
  • Balle Børnehus
  • Børnehuset Birksvej

Børnehuset Birksvej er et relativt nyt børnehus i Balle, som åbnede 16. november 2022.

Vi har plads til 30 vuggestuebørn fordelt på 2 stuer og op til 72 børnehavebørn fordelt på 3 stuer. 

 

Vi arbejder ud fra værdierne i den styrkede pædagogiske læreplan og derudover har Børnehuset Birksvej en musikprofil, som sammen med de styrkede pædagogiske læreplaner, danner grundlag for den pædagogiske praksis. Vi er Sanggladcertificeret, hvilket betyder at vi dagligt holder sangsamling og synger med børnene.

Læs gerne mere omkring Børnehuset Birksvej på vores hjemmeside, hvor der også ligger en kort video fra foråret 2022, som uddyber tankerne bag musikprofilen balle.silkeborg.dk/Birksvej.

 

Vi forventer, at du: 

  • Viser glæde og energi i samspil og leg med børnene 
  • Har en positiv, anerkendende og imødekommende tilgang til både børn, forældre og kollegaer.
  • Deltager aktivt i alle hverdagens opgaver – både de praktiske og pædagogiske
  • Udviser omsorg, nærvær og rummelighed 
  • Har lyst og mod til at bruge musik og eksperimentere sammen med børn og kollegaer i dagligdagen
  • Vægter respekt, tillid og åben dialog højt 
  • Er åben, ærlig og ansvarsfuld 
  • Er nysgerrig og tør stille undrende spørgsmål
  • Har ideer til aktiviteter med børnene og viser initiativ og engagement 
  • Er tydelig og kan sætte grænser på en anerkendende måde
  • Er omstillingsparat, fleksibel og indstillet på at hjælpe på tværs af stuer og evt. på tværs af vuggestue/børnehave ved behov.

 

Vi tilbyder dig: 

  • Mulighed for at være med i et børnehus, hvor sang og musik er en naturlig del af hverdagen
  • At blive en del af et velfungerende kollegateam, som er dedikerede til opgaven med ønsket om at skabe de bedste rammer for både børn og voksne
  • Vi har afsat tid til faglig refleksionsgrupper sammen med kollegaer ca. 1 gang om måneden
  • Et månedligt personalemøde, hvor vi vægter relevante pædagogiske diskussioner, refleksioner og faglig udvikling
  • Samarbejde med kollegaer på tværs af Skovgården
  • Et nyetableret børnehus med gode fysiske rammer samt en stor legeplads

 

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte  daglig leder Ruth Lunde Andersen på mail ruthlunde.andersen@silkeborg.dk tlf. 40 49 50 27 eller Daginstitutionsleder i Skovgården Gry Neimann tlf.21 82 11 93.

Ansøgningsfrist torsdag den 20. november 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 27. november 2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. Medsend gerne relevante udtalelser fra eventuelle tidligere ansættelser.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Ruth Lunde Andersen daglig leder +45 40 49 50 27
Lokation: Birksvej, 1A, 8600, Silkeborg
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.