Pædagogmedhjælper til dynamisk vuggestue i Skægkær børnehus

Brænder du for det gode børneliv, kærneopgaven og at gå på opdagelse med børn i 0-3-årsalderen, så læs med her. 

I Skægkær børnehus søger vi en pædagogmedhjælper med mod på at sætte sig selv i spil, tage ansvar og have lyst til at nyde en hverdag med skønne unger. Du skal have lyst til at være med i børnehøjde, tænke leg og læring for alle børn, samt ikke være bange for at sætte dig på ladcyklen og køre ud i det blå med børnene på ladet. 

Vi søger en pædagogmedhjælper der er klar på at indgå i et forholdsvist nyt og dynamisk team, hvilket betyder at vi ikke har en masse plejer, men har fokus på det der er det vigtige, børnene. Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. marts. Er du det helt rettet match venter vi også gerne på dig til 1. april.

Skægkær Børnehus er en del af Daginstitutionen 3-Høje, som består af tre børnehuse: Kragelund Børnehus, Funder Kirkeby Børnehus og Skægkær Børnehus. Vi arbejder ud fra NEST principperne og er en personalegruppe der virkelig brænder for det gode børneliv, hvilket du vil blive en aktiv medspiller ind i, som pædagogmedhjælper hos os.

Som børnehus har vi fokus på kerneopgaven og fundamentet for det gode børneliv. Vi ser derfor gerne at du er omstillingsparat, klar på at møde nye måder at tænke det gode børneliv, samt har øje for børn i udsatte positioner. 

Skægkær Børnehus er normeret til 85 børnehavebørn og 30 vuggestuebørn. Børnehuset er beliggende i dejlige omgivelser i det nordlige del af Silkeborg med adgang til boldbaner og et skovstykke, som er en del af Silkeborg Kommunes indsats vedr. børneskov. 

Børnehuset har fokus på en fællesskabende pædagogik og på at skabe en tryg, overskuelig og genkendelig hverdag, hvor rammerne og strukturen kan udvikle fællesskabet. 

 

Vi ønsker os en pædagogmedhjælper der kan se sig selv i følgende:

  • Du er interesseret i at arbejde med bevægelse og udeliv. 
  • Du er interesseret i at arbejde ud fra NEST principperne
  • Du er inkluderende og har en god tilgang til børn, forældre, samarbejdspartnere og kollegaer.
  • Du har en positiv tilgang til alle opgaver
  • Du er omsorgsfuld, nærværende og nysgerrig på børnenes spor samt kan etablere gode lege- og læringsmiljøer i samarbejde med kollegaer
  • Du har lyst og evne til at arbejde med små og store børnefællesskaber
  • Du er glad af natur og ønsker at indgå i et fællesskab, hvor der er plads til humor og hvor der er omsorg for hinanden.
  • Du vægter det gode arbejdsmiljø højt
  • Du er en tydelig voksen med erfaring fra daginstitutionsområdet

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Cathrine Sørensen på tlf. 24 52 03 19

Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.

Vi glæder os til at hører fra dig :)

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Cathrine Sørensen institutionsleder +45 24 52 03 19
Lokation: Sindingvej 17, 8600, silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega