Børnehuset Harsnablundvej søger engagerede og dygtige pædagogmedhjælpere til både børnehaven og vuggestuen fra d. 1. august 2025. Derudover søger vi også en eller to tilkaldevikarer, der kan træde til ved sygdom og ferie.
Der er stillinger ledige i både vuggestuen og i børnehaven. Angiv gerne i ansøgningen om du har en præference i forhold til stillingstype og/eller børnegruppe.
Er du frisk på udfordringer, og har lyst til at indgå i en flok dejlige børns hverdag? Så er det måske dig, vi har brug for i vores hus.
I både børnehaven og i vuggestuen arbejder vi meget på tværs, både med hensyn til læreplanstemaerne og aktiviteterne i dagligdagen. Vi er en engageret personalegruppe, som lægger vægt på, at børn, forældre og personale oplever trivsel og udvikling. Vi arbejder med anerkendende relationer, hvor både børn og voksne føler sig set og værdsat.
Børnehuset Harsnablundvej er et velfungerende børnehus med motiverede medarbejdere, der lægger stor vægt på en positiv tilgang til tingene. Vores personalegruppe består både af unge og ældre, og nøgleordene i vores samarbejde er engagement, faglighed og humor.
Børnehuset Harsnablundvej er dejligt aldersintegreret børnehus, der er placeret med skøn natur inden for gåafstand. Vi er naboer til fritidshjems gården, som vi nyder at besøge. Børnehuset Harsnablundvej åbnede i januar 2024. Der er plads til 72 børnehavebørn fordelt på tre børnehavegrupper og 75 vuggestuebørn fordelt på 5 vuggestue grupper.
Børnehuset Harsnablundvej er et af fem børnehuse i Daginstitutionen Firkløveret.
Hvad tilbyder vi:
Hvad forventer vi:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Institutionsleder Dorthe Bogø på mobil: 27-433799.
Ansøgningsfrist fredag 6. juni. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 10 og 12. juni 2025
Vi fortrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.