Det er mandag morgen og du møder ind på Fuglemosen efter en dejlig weekend. I weekenden har en af borgerne haft en udadreagerende adfærd. Der ligger en seddel til dig på kontoret, hvor medarbejderne giver udtryk for, at de har brug for, at der kommer en ekstra medarbejder på arbejde. Hvordan vil du gribe det an? Hvad vil du være opmærksom/nysgerrig på?
Vi søger pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter en passioneret og omstillingsparat leder til Fuglemosen, da den nuværende leder overgår til anden stilling i plejecentersektionen. Plejecenterlederen skal med en empatisk og relationel ledelsesstil formå at sætte kursen, lede og inspirere vores dygtige medarbejdere på Fuglemosen, som er et mindre plejecenter specialiseret i borgere med demens.
Om Fuglemosen
Fuglemosen Plejecenter ligger centralt i Kjellerup og er et plejecenter for borgere med svær demens. Fuglemosen indeholder 18 boliger fordelt på to leve-bo-miljøer. På Fuglemosen, og i resten af Sundhed og Omsorg, arbejder vi med personcentreret omsorg. På Fuglemosen vægter vi borgernes trivsel højt og vi har stor respekt for deres selvbestemmelsesret. Vi arbejder målrettet med Sundhedsstyrelsens modeller for demensomsorg.
Om os
I Silkeborg kommune er der 20 plejecentre. Vi er 19 plejecenterledere og en sektionsledelse, som består af en sektionsleder, fire områdeledere og to udviklingskonsulenter.
Du vil blive en del af område 2, som består af en områdeleder og seks plejecenterledere. Område 2 består af følgende plejecentre:
Vi vægter samarbejde på tværs meget højt, og vi er optaget af, at vi sammen får skabt et stærkt ledelsesfællesskab, der understøtter sammenhængskraften på tværs af plejecentrene. Vi har et fælles fokus på, at medarbejderne trives i hverdagen med at løse vores fælles og meningsfulde kerneopgave.
I Sundhed og Omsorg Silkeborg Kommune er vores kerneopgave at understøtte borgernes muligheder for at udfolde deres potentiale i et forpligtende samarbejde og konkret lyder kerneopgaven: ”Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv.”
Vi leder efter en plejecenterleder med:
Det tilbyder vi
Ledergruppen i Sundhed og omsorg i Silkeborg Kommune har en fælles ambition om at styrke ledelsen på tværs af organisationen, så vi udnytter de muligheder og løsninger der ligger i at samarbejde.
Vi tilbyder:
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet eller har lyst til en kaffeaftale og en rundvisning på Fuglemosen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tina Charlotte Pedersen på tlf. 2399 7832 eller mail TinaCharlotte.Pedersen@silkeborg.dk.
Ansøgningsfrist søndag 8. december 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt fredag 13. december 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag 19. december 2024.
Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne til 2. samtale.
Tiltrædelse forventes 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.