Praktikant til Socialafdelingens sekretariat til foråret 2027

Har du lyst til at prøve kræfter med udviklings- og konsulentopgaver i en politisk styret organisation, hvor du samtidig får indsigt i og praktisk erfaring med at arbejde i en kommunal forvaltning? 

I Sekretariatet i Socialafdelingen i Silkeborg Kommune søger vi lige nu en praktikant til forårssemesteret 2027.

Som praktikant bliver du en del af Sekretariatet, som arbejder tæt på politiske beslutninger, ledelse og udviklingen af det specialiserede socialområde. 

 

Hvem er vi? 

Sekretariatet består af ca. 25 medarbejdere og elever, som bidrager til sammenhængskraften på tværs af Socialafdelingen. Vores omdrejningspunkter er kvalitetssikring, styring og løbende udvikling af det specialiserede socialområde. 

Sekretariatet yder bl.a. administrativ og juridisk understøttelse af vores kolleger i Socialafdelingen, IT/digitaliserings-support samt generel betjening af den politiske og forvaltningsmæssige ledelse på socialområdet.

Som praktikant bliver du tilknyttet et team af fem konsulenter, som bl.a. arbejder med politisk betjening, understøttelse af afdelingens ledelse og juridisk undervisning og rådgivning. 

Sekretariatet er kendetegnet ved stort engagement, høj faglighed og humoristisk arbejdsmiljø. 

 

Vi tilbyder

Du vil få mulighed for at arbejde med mange forskelligartede opgaver, herunder: 

  • Politisk betjening og udarbejdelse af dagsordener
  • Analyse og udvikling
  • Projekt- og procesledelse
  • Planlægning og afvikling af arrangementer

Du får både mulighed for at arbejde med selvstændige opgaver og for at samarbejde med dine kolleger om opgaver. Der er mulighed for, at du selv er med til at påvirke dine arbejdsopgaver, så de så vidt muligt matcher dine interesser, kompetencer og ønsker for praktikforløbet.
Som praktikant får du tilknyttet en fast praktikvejleder, som løbende vil give sparring, og som du altid kan gå til.


Du kommer til at indgå i et uformelt, men resultatorienteret arbejdsmiljø – sammen med fagligt stærke og engagerede kollegaer. 

Du skal derfor vælge os som praktikplads, hvis du ønsker:

  • Et spændende og udfordrende job i et engageret tværfagligt miljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En uformel omgangstone, gode kollegaer, god humor og godt humør
  • En centralt placeret praktikplads i det midtjyske

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx statskundskab, folkesundhedsvidenskab eller lignende.
  • Har lyst til at lære noget nyt og byde ind med dine perspektiver.
  • Er positiv, nysgerrig og klar på at bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Tør stille spørgsmål og trives med varierende arbejdsopgaver i en omskiftelig hverdag.
  • Har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.

 

Praktiske informationer 

Praktikforløbet er placeret i foråret 2027. Start og slut kan aftales nærmere, så det passer med dine ønsker. 

Praktikforløbet er ulønnet.

Ansøgning

Vi afholder løbende ansøgningssamtaler med relevante kandidater. Ansøgningen sendes til praktikvejleder, Kirstine Svensen, på ksv@silkeborg.dk

Har du yderligere spørgsmål, så kontakt os endelig!

Praktikvejleder Kirstine Svensen: ksv@silkeborg.dk, tlf. 23304631

Sektionsleder i Sekretariatet: Steffen Kruse Juul Krahn, SteffenKruseJuul.Krahn@silkeborg.dk, tlf. 29259273

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Ansættelsesvilkår: Kontraktlig ansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Kirstine Svensen +45 23 30 46 31
Lokation: Søvej 3, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om løn i Silkeborg Kommune via KRL

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega