Skolelærer - Inklusionscenter Ulvedal ved Hvinningdalskolen

- med interesse for det specialpædagogiske område.

Grundet stigende elevtal og naturlig afgang søger vi nu en ny lærer til vores inklusionscenter.

Så hvis du brænder for at arbejde med elever med vidtgående specialpædagogiske behov, trives i en omskiftelig hverdag samt arbejder godt i faste strukturer, så er muligheden her. Vores elever har hovedsageligt socio- emotionelle udfordringer, så et roligt nervesystem, et godt overblik og sans for struktur er kvaliteter vi efterspørger.

Vores nye lærer skal indgå i et af skolens faste teams, og primært undervise i matematik og engelsk. Har du kompetencer indenfor det praksis-musiske område kan det i høj grad også bruges.

Eleverne på Ulvedal går i skole fra kl. 8 til 13.30, og mange af dem går herefter i vores egen SFO. 

På Ulvedal arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om opgaverne, da der i alle vores undervisningstimer er mindst to og gerne tre medarbejdere. Derfor er det naturligt at der samarbejdes, gives feedback og i fællesskab laves gode rammer om den bedst mulige skolegang for alle vores elever.

Hvinningdalskolen er en skole på to matrikler med en almenafdeling på cirka 550 elever fra 0. – 9. klasse og et specialklassetilbud med op til 45 elever på Inklusionscenter Ulvedal. Der er cirka 80 medarbejdere og et ledelsesteam på fire. 

Sammen med elever, en aktiv skolebestyrelse og engagerede forældre arbejder medarbejdere og ledelse til stadighed for at skabe en skole, hvor alle elever får lov at opleve at være i privilegerede positioner.  Vi har et næsten nyt værdigrundlag, og vil gerne kendes som en skole, hvor ”vi vil lære og være, og vi vil turde og kunne”. I vores værdigrundlag indgår også fem børneløfter, som kan findes på vores hjemmeside, og som vi er i gang med at implementere.

Vi vægter teamsamarbejde højt, og vi ser både teams og faglige fællesskaber som afgørende elementer af, at vi lykkes som skole.

Hvinningdalskolen er placeret i det nordøstlige Silkeborg, hvor der er nem adgang til smuk natur og mange spændende kulturelle tilbud. Du kan læse mere om skolen på skolens hjemmeside: hvinningdalskolen.aula.dk

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse til 1. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Keld Vestergaard på tlf. 2965 5248 eller pædagogisk leder for inklusionscenteret Torben Nielsen på tlf. 28251630
 
Ansøgningsfrist mandag den 4. maj 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 12. maj 2026.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning, cv, uddannelsesbevis og evt. andre relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Keld Vestergaard +45 29 65 52 48
Lokation: Padborgvej 131, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega