Social- og Sundhedsassistent til fast aftenvagt i Aldersro Hjemmepleje

Vil du være en del af et aftenteam med stærk faglighed, godt humør og kollegaer, der hjælper hinanden?
Hos Aldersro Hjemmepleje i Silkeborg søger vi en social- og sundhedsassistent, der har lyst til faste aftenvagter og til at blive en del af vores fællesskab.

Din rolle hos os:

Som aftenvagt kører du ud til borgerne i bil, og du starter og slutter vagten på vores adresse, Toldbodgade 29. 
Selvom du arbejder om aftenen, står du ikke alene. Du bliver en del af et aftenteam med flere social- og sundhedsassistenter, hvor der er god mulighed for faglig sparring i hverdagen. Derudover har vi et tæt og trygt samarbejde med sygeplejen, som du altid kan sparre med om både faglige og komplekse problemstillinger.

Du er samtidig en del af hele Aldersro Hjemmepleje. Du møder også dagvagtens kollegaer, da flere af dem har faste aftenvagter – og vi holder fælles personalemøder, så samarbejdet på tværs af vagter er tæt og velfungerende. Vi arbejder med kontinuitet, så borgerne møder medarbejdere, de kender. Det giver sammenhæng i indsatsen og skaber tryghed for både borgerne og dig.

Faglighed, læring og sparring:

Vi prioriterer faglig udvikling højt. Derfor har vi faste assistentmøder, hvor der er tid og rum til faglig sparring, refleksion og videndeling.
Vi er en lærende gruppe, som arbejder aktivt med UTH (utilsigtede hændelser) – ikke for at pege fingre, men for at lære af hinanden og hele tiden blive bedre sammen. Her er det trygt at stille spørgsmål, komme med input og bidrage til udviklingen af praksis.

Det kan du glæde dig til:

  • 30 timer om ugen og fri hver 2. weekend – andet timetal kan aftales
  • Et aftenteam med stærk faglighed og plads til sparring
  • Kollegaer med humor, omsorg og faglig stolthed
  • En anerkendende kultur, hvor forskelligheder er en styrke
  • Grundigt introforløb med mentor
  • Et miljø med fokus på læring, udvikling og godt psykisk arbejdsmiljø

Vi håber, du…

  • Kan samarbejde og arbejde selvstændigt med overblik
  • Tager initiativ og trives med forskellige opgaver
  • Møder borgerne med en positiv og en personcentreret tilgang
  • Kan se dig selv i det rehabiliterende arbejde

Hvem er vi?

Aldersro Hjemmepleje er en gruppe med energi, sammenhold og faglig nysgerrighed.
Vi passer på hinanden, griner sammen og har en kultur, hvor man bliver taget godt imod – uanset om man arbejder dag, aften eller noget midt imellem.

Hele Borger eget hjem er i gang med en omorganisering, hvor grupperne omlægges til tværfaglige teams. Aldersro Hjemmepleje går forrest og starter denne omorganisering fra uge 36 i år. Du skal derfor trives i udvikling og ikke være bange for forandringer.

Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Trine Sampedro Staub på tlf. 20584293 eller på mail.: trinesampedro.staub@silkeborg.dk

Ansøgningsfrist den 5. maj 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. maj 2026.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.  
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid
Kontaktperson:
Trine Sampedro Staub daglig leder +45 20 58 42 93
Lokation: Toldbodgade 29, , 8600, Silkeborg
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega