Social- og sundhedsassistent til Sandgårdsparken

Kan du medvirke til høj faglighed i pleje og behandling? Og samtidig lægge vægt på livskvalitet, og stjernestunder med beboerne? Så er det lige dig vi mangler!

Da en af vores kompetente social og sundhedsassistenter er blevet valgt til fællestillidsrepræsentant søger vi nu en ny kollega pr. 1.oktober 2025 eller snarest muligt derefter. 
Vil du være en del af fællesskabet på et plejecenter, hvor høj faglighed går hånd i hånd med medmenneskelig pleje og omsorg, og hvor vi møder hinanden med ligeværdighed og respekt? Så læs endelig videre.

Hvad er Sandgårdsparken? 
Sandgårdsparken er et plejecenter beliggende i naturskønne omgivelser i Kjellerup. Her bor 40 ældre borgere, i to huse med fælleskøkkener og hyggelige dagligstuer. Boligerne er i et plan, og i sommerperioden kan vi nyde to dejlige haver med drivhuse, og udsigten til en legeplads med børn og grin. Et rigtig godt sted at leve sit liv.

Hvorfor skal du arbejde her?
Fordi her er et godt arbejdsmiljø, og fordi vi alle er her for at give beboerne en god ramme for omsorg, pleje og aktivitet i deres daglige liv. Det er et arbejdsfællesskab bygget på læring anerkendelse og kompetenceudvikling. Vores samarbejde bygger på åbenhed og dialog, og et konstant fokus på værdighed og trivsel blandt beboerne. Vi har det seneste år samarbejdet med værdighedsrejseholdet fra sundhedsstyrelsen, hvor livskvalitet og hverdagsliv har været i fokus. Lige nu arbejder vi med implementering af ”Personcentreret omsorg”, som er den faglige tilgang der arbejdes med i Silkeborg kommune.

Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet social og sundhedsassistent og brænder for arbejdet på ældreområdet
  • Du er måske nyuddannet og klar til fortsat læring eller måske har du erfaring fra ældre- eller psykiatriområdet du vil dele med os 
  • Du har lyst til en afvekslende hverdag, og har mod på at arbejde med både borgere med demenssygdom og andre komplekse sygdomme
  • Du ser det tværfaglige perspektiv, der øger kvaliteten for borgeren
  • Du er fleksibel i opgaveløsningen, og har overblik over de sundhedsfaglige opgaver hos beboerne i teamet
  • Du er klar til at påtage dig det sundhedsfaglige ansvar, og medvirke til en faglig tilgang på de daglige tavlemøder med triagering som metode til kvalitetsudvikling
  • Du er engageret og vil medvirke til at sikre et højt niveau i dokumentationen såvel som i den daglige indsats, og på den måde medvirke til en høj kvalitet for borgerne 
  • Du har måske mod på at påtage dig opgaven som oplæringsvejleder for social og sundhedshjælper og assistenteleverne
  • Du tager altid et individuelt udgangspunkt i den enkelte beboer, og gør det med en faglig tilgang
  • Du bidrager aktivt til en løbende udvikling af vores fælles arbejdsmiljø og fællesskabet
  • Du er humoristisk, kreativ og ser skæve vinkler i opgaveløsningen

Hvad kan vi tilbyde?      
Vi er her for hinanden og beboerne, og det er gode byggesten i hverdagen. Vi arbejder i kontaktteams, og har rigtig god erfaring med at det udbygger kontakten til beboerne, de pårørende, samt medfører øget kvalitetssikring af plejen. Som ledere er vi faglige ledere, og det betyder at vi er en del af både beboernes og din hverdag.

Udover de sundheds og plejefaglige medarbejdere er vi så heldige, at have ansat en husassistent til rengøring, og to ernæringsfaglige medarbejdere, der laver maden til beboerne. Alle som én på Sandgårdsparken er vigtige ift. at bidrage til løsningen af vores fælles opgave. 

Så vi mangler lige dig med fokus på omsorg, faglighed og kvalitet. Vi har i dagligdagen en tæt sparring med hinanden, og måske vi kan lære nyt af dig?

Lyder det lige som et sted for dig?
Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.

Link til vores facebookside, så du kan se lidt om livet på Sandgårdsparken
Sandgårdsparken | Silkeborg

Vil du vide endnu mere?
Så kontakt snarest:

Du kan få en snak om jobindhold og vilkår, og du kan også aftale et besøg på din måske kommende arbejdsplads. 

Vi tilbyder:

  • 25 - 37 timer om ugen 
  • Primær dagvagt med aftenvagter 
  • Primær aftenvagt med dagvagter. 

Vi har alle nogle vagter på et andet tidspunkt af døgnet af hensyn til samarbejdet og kvaliteten i opgaveløsningen. Hvis du skulle have lyst til at komme i flere blandede vagter, vil vi gerne prøve at tilgodese dette. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, når ansøgningerne kommer ind, så send endelig din ansøgning, så snart du har skrevet den færdig. 

Seneste ansøgningsfrist er den 19.09.2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.  
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Pia Hedegaard +45 21 69 48 49
Kontaktperson:
Louise Holst Ass. leder
Lokation: Sandgårdsparken 1, 8620, Kjellerup, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.