Den Blå Gård – Naturgruppen søger en social- og sundhedsfaglig medarbejder pr. 15. oktober 2025.
Ønsker du at være en del af en gruppe, hvor omsorg og trivsel for den enkelte borger er i højsæde, så læs videre her….
Aktivitetstilbuddet Den Blå Gård, i daglig tale DBG, er både Aktivitets-og Samværstilbud § 104 og Beskyttet Beskæftigelse § 103. De har til huse på en gammel gård ved Them i fantastiske landlige omgivelser, i den sydlige del af Silkeborg kommune.
Vi søger vi pr. 15. oktober 2025 - gerne før men kan også være senere, en social- og sundhedsfaglig medarbejder primært med tilknytning til Naturgruppen; for ni borgere med senhjerneskader, borgere med ASF og borgere med psykiatriske overbygninger.
Målgruppen er voksne borgere mellem ca. 18- 80 år. Borgernes kognitive niveau ligger mellem 2-15 år. Borgerne kan have udfordringer med behovsudsættelse, korttidshukommelsen, lang latenstid og begrænset ordforråd med mange gentagelser. Ligeledes har borgerne behov for støtte til påklædning og personlig hygiejne. I grupperne har vi fælles aktiviteter om formiddagen, ridning, gåtur eller svømning (når vejr og vandtemperatur tillader det). På gården har vi desuden en lille æbleplantage og et væksthus, hvor borgerne tager del i det sæsonbetonede arbejde. Borgerne nyder en køretur i bus. Om eftermiddagen tilpasser vi vores tilbud af aktiviteter ud fra den enkelte borgers ønsker og funktionsniveau.
Som metode og pædagogisk tilgang anvender vi KRAP og Low Arousal. En stor del af jobbet udgør motivationsarbejde i forhold til aktivitet med borgerne. Personalet støtter borgeren I at være medbestemmende i eget liv. Ligesom vi også arbejder med både recovery og rehabiliterende tilgang. Vi arbejder med borgerens indsatsmål via delmål, som vi dokumenterer i det socialfaglige it-system Sensum Bosted.
Læs mere om os: https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri/oversigt-over-bosteder-bofaellesskaber-og-aktivitetstilbud-for-voksne/blaa-gaard
Den blå gård hører under Område 3 Voksenhandicap, Socialafdelingen. Som ansat i dette område bliver du tilknyttet den primære gruppe, og skal indgå fleksibelt i de øvrige grupper ved fravær af kollegaer. Du bliver ligeledes tilknyttet til et af de to øvrige døgntilbud, til arbejde i weekends, søn-og helligdage, som forventeligt svarer til weekendarbejde hver 3. weekend.
Du kan her læse om de to døgntilbud i området.
Hos os er det vigtigt at:
Vi kan tilbyde:
Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lone Nielsen på tlf. 2482 8718.
Ansøgningsfrist mandag 25. august 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.