Socialfaglige medarbejdere til Udsatteområdet i Social, Psykiatri og Rusmidler - Vikariater

Det er ikke tit vi har ledige stillinger hos os, så nu har du chancen for at kigge indenfor, hvis du lyst, mod og kompetencer til at springe til og prøve kræfter med støttefunktioner på udsatteområdet.

Vi får løbende flere støtteopgaver ind, hvor vi leverer støtte af større, variende og mere fleksibel karakter, som betyder, at vi har brug for vikarer. 

Vi søger aktuelt to socialfaglige medarbejdere til begivenhedsbestemte vikariater på 37 timer ugentlig i Borgergade 53. 

Arbejdstiden er primært i dagtimer, men aften og weekendarbejde kan forekomme, afhængig af behov hos borger. 

Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.

 

Om udsatteområdet

På Udsatteområdet arbejder vi med mennesker i særlige socialt udsatte positioner, hvor sammensatte problemstillinger og kompleksitet med baggrund i psykisk sårbarhed, hjemløshed, rusmiddelbrug, sundhedsudfordringer, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og til sociale fællesskaber er det, der karakteriserer målgruppen.

Vi er organiseret i Social, Psykiatri & Rusmiddelsektionen, der er en af udfører sektionerne i Silkeborg Kommunes Socialafdeling. 

Vi arbejder med udgangspunkt i Housing First og recoveryorienteret rehabilitering og habilitering og vi arbejder med en dialogisk baseret praksis med borgerne og med hinanden. 

I Socialafdelingen prioriterer vi at arbejde helhedsorienteret og med en sammenhængskraft, der giver kvalitet i de indsatser, vi samarbejder med borgerne om.

 

Om Borgergade 53

Vores base er på Borgergade 53 i Alderslyst, hvor teamet på ca. 20 medarbejdere holder til og udgår fra. Vi varetager primært støtte indsatser efter Servicelovens §§ 85, 85a & 99 og den kommunale veterankoordinator er tilknyttet vores enhed. Støtteindsatserne foregår hos os, i eget hjem eller andre relevante steder. 

Vi har opsøgende støttekontaktpersons opgaver, mobilsygepleje og varetager støtten i hjemløseindsatsen, hvor vi arbejder med specialiseredestøtte metoder, i tæt samarbejde med Myndighedssektion og andre relevante samarbejdspartnere. 

Vi arbejder også med frivillighed og samskabelse for at styrke muligheden for fælleskaber.

Foreningen StemmerPå Tværs og den lokale distribution af Hus Forbi har også base i Borgergade 53 sammen med Åben Støtte, et af vores nyere tiltag i udviklingen af flere gruppebaserede indsatser.

Fællesnævneren for opgaverne med støtte til borgere er praktisk, social-, sundhedsfaglig og socialpædagogisk støtte og vejledning målrettet den enkelte borger. Herudover er brobygning, ledsagelse, koordination og samarbejde med mange samarbejdspartnere en væsentlig del af opgaven.

 

Vi forventer du har:

  • en relevant grunduddannelse som fx pædagog, ergoterapeut, social og sundhedsassistent, socialrådgiver eller lignende.
  • et særligt engagement for arbejdet med lige præcis vores målgruppe, at du er stærk i relationer og i kommunikationen med mennesker og er i stand til at indgå tålmodigt og ydmygt i kontakten og samarbejdet med og omkring borgerne
  • en god portion forandringsparathed, evne til refleksion over egen og andres praksis og loyalitet overfor de værdier og det afsæt vi som tilbud, sektion eller kommune arbejder ud fra
  • interesse og kompetence til at arbejdemålrettet med opgaverne på et metodiskgrundlag
  • en naturlig tilgangtil skriftlig dokumentation og at du værdsætter høj faglighed og god trivsel for både borgere, dine kolleger og dig selv
  • et kørekort

 

Du må også gerne

  • have erfaring fra arbejde med social udsathed fra lignende opgaver fx rusmiddelbehandling, behandlings- eller socialpsykiatri
  • have viden og erfaring fra rehabilitering & recovery understøttet arbejde, herunder skadesreducerende tilgange, empowerment orientering, forandrings- og motivationsarbejde
  • have erfaring og eller engagement i gruppebaserede indsatser
  • se nye muligheder fremfor begrænsninger og være i stand til at fokusere på netværk, ressourcer og deres betydning, på løsninger og på at afslutte borgerforløb, når det er relevant, samtidig med at du arbejder relationelt

 

Som ny medarbejder får du

  • en opstart med introforløb og kollega-mentor
  • et godt kollegaskab med humor, hjælpsomme, engagerede og erfarnemedarbejdere
  • mulighed for at væremed til fortløbende at udvikle fagligtstærke tilbud til en mangfoldig og udfordrende målgruppe, der har brug for sammenhængende indsatsforløb
  • mulighed for at arbejde i en dynamiskorganisation, hvor vi aktuelt har fokus på at udvikle en dialogisk praksiskultur, udvikle vores tilbud til målgruppen i hjemløshed, kvaliteten i bostøtte, herunder tilbud i opstart og afslutning og fokus på ”borgeren ved roret”.
  • mulighed for at medvirke i systematisk kollegial sparring og eksternsupervision
  • mulighed for løbende kompetenceudvikling efter behov i blandt andet i de specialiserede metoder CTI & ICM, MI, traumeinformeret tilgang, psykopatologi og dialogisk praksis/Åben dialog
  • konflikthåndteringskursus

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftaler om lokal løndannelse

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet,er du velkommen til at kontakte funktionsleder Tine Marianne Nielsen på tlf. 30 55 20 90 eller på mail tinemarianne.nielsen@silkeborg.dk.

Ansøgningsfrist torsdag den 24. september 2026. Ansættelsessamtaler mandag den 28. september 2026. Hvis du indkaldes til samtale, så kontakter vi dig fredag den 25. september.

Hvis du har forhindringer eller har et ønske til tidspunkt på dagen, så skriv det venligst i din ansøgning. 

Har du mulighed for at starte allerede nu, så upload en ansøgning med det samme og skriv til funktionsleder direkte.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 
Angiv venligst hvilken stilling du søger i din ansøgning.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Vikariat
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Tine Marianne Nielsen +45 30 55 20 90
Lokation: Borgergade 53, 8600 Silkeborg, Danmark, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.

Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om løn i Silkeborg Kommune via KRL

MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?

Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega