Socialpsykiatrisk medarbejder, Bostedet i Kjellerup

Så er der en spændende stilling ledig, og du får chancen for at blive en del af det socialpsykiatriske tilbud i Kjellerup – et område hvor høj faglighed og et godt arbejdsmiljø er i fokus.

Der er flere forskellige tilbud i Kjellerup, og denne ledige stilling er på Bostedet Kjellerup, som er et socialpsykiatrisk døgndækket botilbud med både midlertidige og længerevarende ophold efter servicelovens §107 og §108. Der er i alt 17 lejligheder på Bostedet.

Bostedet i Kjellerup er en del af Social, Psykiatri og Rusmiddelsektionen (SPR) i Silkeborg Kommunes Socialafdeling. SPR varetager en bred vifte af indsatser til borgere med psykisk sårbarhed, misbrugsproblemer og social udsathed.

 

Målgruppen på Bostedet i Kjellerup er borgere med psykisk sårbarhed - fx skizofreni, personlighedsforstyrrelse, depression, angst og anden psykisk vanskelighed. Flere af borgerne har også forskellige somatiske udfordringer. På Bostedet er beboerne over 30 år, og kan have lettere plejekrævende behov.

 

Vi leder efter en person med faglig baggrund som eksempelvis pædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller socialrådgiver. Et stort plus er, at du har erfaring med at arbejde inden for psykiatriområdet.

 

Arbejdet på Bostedet

Der arbejdes bredt i huset ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på komplekse social – og sundhedsfaglige opgaver omkring den enkelte beboer på Bostedet. Herunder også medicinhåndtering. 

Beboerne har brug for støtte til at kunne mestre almene færdigheder i hverdagen. Vi forsøger at møde dem i øjenhøjde, støtte dem i selvbestemmelse, yde hjælp til selvhjælp og højne deres livskvalitet.

Vi har en recovery-orienteret tilgang med løbende udvikling af vores rehabiliterende indsatser i samarbejde med borgerne. Vi samarbejder med andre afdelinger - fx med den regionale psykiatri samt andre relevante aktører for at skabe de mindst indgribende og mest sammenhængende tilbud. 

 

Borgerperspektivet er afgørende i forhold til alle indsatser og enhver opgaveløsning. Vi arbejder aktivt og løbende med at udvikle kvaliteten af vores indsatser. Dine pædagogiske og/eller sygeplejefaglige kompetencer skal sikre høj kvalitet og muligheden for hele tiden at sikre bostedet som et godt og udviklende sted at være beboer.

 

Foruden de faglige grundkompetencer kræver jobbet en række personlige kompetencer. 

Det er således vigtigt at du kan etablere og fastholde en tillidsfuld kontakt/alliance med borgere, som ikke altid har gode erfaringer med offentlige systemer, og som nogle gange udviser en adfærd som kan ekskludere dem fra andre hjælpesystemer. 

Indsatsen er præget af tværfaglighed, og det er nødvendigt både at kunne arbejde selvstændigt, men også i meget høj grad sammen med andre medarbejdere, faggrupper og offentlige instanser. Det er vigtigt at du er robust, og kan håndtere at møde borgere i svære livssituationer, og alligevel kan bevare et godt og stabilt humør. 

Alle dine kollegaer vil være uddannet sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver eller ergoterapeuter. Derfor arbejder vi naturligvis i høj grad tværfagligt. 

Desuden er vi uddannelsessted for sygeplejerskestuderende og SSA-elever, og selv om der ikke er konkrete planer om at denne stilling får en særlig opgave der, så er det også en del af vores fælles fundament, at sikre fremtidige medarbejdere med høj faglig kvalitet. 

 

Vi tilbyder dig:

  • En spændende arbejdsplads med fagligt dygtige, positive, humoristiske og engagerede kollegaer. 
  • En arbejdsplads, hvor vi i fællesskab tager ansvar for det gode arbejdsmiljø.
  • Et arbejde hvor du bliver dygtigere, fordi vi prioriterer løbende kompetenceudvikling. Pt. arbejder vi med det dialogisk mindset og har desuden ekstern supervision.
  • En arbejdsplads, hvor du kan være med til at forme og præge udviklingen.
  • Et varieret og udfordrende job i et roligt og hyggeligt hus.
  • Blandede vagter, primært dag og aften samt weekendvagt hver anden eller hver tredje weekend. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Tiltrædelse: 1. april 2025.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 12. februar 2025. Ansættelsessamtaler: Mandag den 23. februar 2025. 

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Torben Svendsen tlf. 21 31 80 73 eller faglig koordinator Betina Langer Thomassen tlf. 23251978.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Torben Schleppergrell Svendsen +45 21 31 80 73
Lokation: Vestergade 42, 8620, Kjellerup, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS

Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.

Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.

Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.